Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne Ødelæggelsestrang, denne kannibalske Blodtørst og
Fryd ved Blodtørstens Tilfredsstillelse viser, hvad Fart man skød.
Fart, Fart, Fart over Spillet — dét er det første Fornødne.
Og ikke blot maa Tempoet være rask, hvori der spilles, men
Mellemakterne maa være mindre end korte. Dagmarteatret slog
halvt sin Clavigo-Forestilling og sin „Drømmen et Liv“ ihjæl ved
de mange og lange Mellemakter. Man maa huske, at da Sturm-
und-Drang Stykkerne kom frem, brugte man endnu ikke alle Steder
blot saa meget som at markere Aktslutningerne ved at lade Tæppet
gaa ned. Indtil helt op mod 1800 faldt Tæppet under Scene-
Changementer, men ellers ikke. Og hvor korte saa Mellemakterne
har været, kan man f. Eks. se af „Eugenie“, hvor der foreskrives,
hvorledes Mellemakterne skal udfyldes: f. Eks. ved at Tjæneren
kommer ind, flytter nogle Møbler til Rette, ser, om alt er i Orden,
og gaar. Illusionen blev da ikke flænget saa ubarmhjærtigt i Stykker
som nu til Dags; Tilskuernes Tanker blev fra Stykkets Begyndelse
til dets Ende uafbrudt holdt fast om de digtede Figurers Skæbne.
Vore moderne, døde Ophold dræber Teater-Interessen. Dersom
Dagmarteatrets Skuespillere har Kræfter til det, skulde de prøve
en Gang at spille et af disse Stykker i ét Træk og med saa faa
Tæppefald som muligt.
Men naturligvis er det vigtigst, at der er Fart i selve
Skuespillerne. Heller ikke dét har man endnu forstaaet rigtigt
ved det flittige Dagmarteater. Der spillede f. Eks. en meget
sympatetisk Skuespillerinde den forladte Søster i „Clavigo*: og
hun gjorde hendes Tale langsom og stille, „en knækket Blomst
(som Poeterne sagde i gamle Dage), der taalsomt bøjer Hovedet
og visner*. Men dét er ikke Meningen! Allerede den Om-
stændighed burde have gjort Skuespillerinden betænkelig, at Maria
Beaumarchais fantaserer vildt, at hun midt i sin Sorg kan være
overgiven, og at hun martres af Skinsyge. Maria er tænkt som en,
der brænder op, indvendig fra ... Og at nu dette Forlangende
om stærkt og hurtigt Spil i Sturm- und Drang Stykkerne ikke er
en Gisning ud i det blaa eller en graa Teori, — ja derom kan
der føres et uvilligt dansk Vidne.
Rahbek havde som ung været 2 Gange i Tyskland, sidste
Gang i 1784. Paa det Tidspunkt var altsaa netop Sturm- und
Drang Mændenes Fordringer trængt igennem. Fire Aar efter,
i 1788, skriver Rahbek om sine Teaterindtryk: at de gamle
og berømte Skuespillere (Schrøder, Mdm. Seiler, Reinecke) „stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
