Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ensomme mellem lutter Personer, der talte et ganske fremmed
og forskelligt Tungemaal, der ikke kunde andet end
gøre Støj.* Rahbek led som bekendt ikke det „stærke*, han
sværmede for „det blide eller ømme“. Han er altsaa oprørt over
dette nymodens „Uvæsen*, der (tilføjer han) „lig Influenza nu
ogsaa oversvømmer Danmark*. Og han forklarer, hvori Uvæsnet
bestaar. Den ny Skuespilmaade vil ikke „henrive til blide, elske-
lige Taarer“, nej, „vi skulle sitre, martres, besvime*. Skuespillerne
sætter deres Kunst nu „i at udtrykke en voldsom Lidenskabs
yderste, spændteste Grad med modbydelig Styrke*. Før f. Eks.
naar Eugenie (i Beaumarchais’ ovennævnte Stykke) skulde be-
svime, saa „forberedte* hun Besvimelsen ved „at blive afmægtig
lidt efter lidt* og sank saa tilbage i en Lænestol; nu derimod
styrter hun pludselig om paa Gulvet. Og „Rasescener udgøre
den moderne teatralske haut gout*; der „tudes og skriges og
byles og støjes og rases*.
Rahbek kunde — som saa mange bomérte Mennesker —
ikke faa i sit Hoved, at en Retning og en Smag, der ikke var
hans, havde nøjagtig lige saa god Berettigelse som hans egen.
Men netop fordi han saa’ saa arrigt paa det ny, bliver hans
Vidnesbyrd troværdigt. Næst efter paa det, som man elsker, ser
man jo gæme bedst paa hvad man afskyr––––––
Denne Kasten sig voldsomt ud i voldsomme Situationer er,
som man véd, en af Hr. Kainz’ Forcer. Han har ikke „gen-
opdaget* den rette Maade at spille det tyske (og en Del af det
danske) klassiske Repertoire paa. I Tyskland synes Traditionen
aldrig at have været brudt. I alt Fald mindes da Artiklens For-
fatter fra et Besøg i Tyskland for en 14—15 Aar siden „Helden-
schauspielere*, som sandelig ikke sparede sig. Men alligevel kom
Hr. Kainz til at staa som en Fornyer, som den eneste ægte For-
tolker af Sturmemes og Drängemes unge Helte. Dels havde han
et vidunderlig bevægeligt Ansigt; hans Minespil er distinkt som
kun meget faas. Dels havde han skolet sin Stemme, saa han
i brusende Jag kan udstorme en sidelang Replik, og dog høres
hvert eneste Ord skarpt. (Naar Hr. Mart. Nielsen her hjemme
prøver paa at gøre Kunststykket efter, løber derimod Ordene
sammen til en lind Grød.) Men først og sidst havde han et Blik, et
Væsen, en Personlighed, som gjorde Voldsomheden troværdig.
Han lod ikke (som f. Eks. igen Hr. Mart. Nielsen) til at puste
sig op til Fyr og Flamme paa Scenen, han lod til at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
