Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. V. Pingel: Tabt og genfunden græsk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
brudstykker under Theognis’ Navn, er der intet Haandskrift be-
varet af græske Lyrikere fra denne Digtarts Guldalder (c. 700—
c. 400 f. Chr.). Hvad vi ellers kende til hele denne rige Literatur,
skyldes dels romerske Efterlignere, dels Citater hos andre græske
Forfattere. Disse sidste ere særdeles talrige, men i Regelen korte
og brudstykkeagtige. Alligevel fremkalde de i Forbindelse med
Horatses formskønne, men noget kolde og ubeaandede Efterlig-
ninger Forestillingen om noget ganske overordenligt, om en For-
bindelse af Natur og Kunst, som kun ganske enkelte af den nyere
Lyriks Mestre, særlig maaske Göthe, har været i Stand til at naa.
Efter min Mening er dette det største Tab, som den græske
Literatur har lidt, at vi ikke mere eje det friske og farverige Bil-
lede af det græske Følelsesliv, som i de interessanteste individuelle
Nuanceringer afspejlede sig i Archilochos’, Alkaios’, Sapfos, Ana-
kreons, Alkmans og Stesichoros’, Simonides’ og Pindars Værker.
Vel have vi, som allerede nævnt, Pindars Sejersange tilbage, og
Pindar var efter Oldtidens Vidnesbyrd den mest storslaaede af de
græske Lyrikere. Men Sejersangenes Æmne er altfor ensformigt og
mangler den almenmenneskelige Baggrund. Det gør kun lidet
Indtryk paa os, at den eller den Mand fra Ægina eller Theben
ved sine Fødders Hurtighed eller sine Armes Kraft har overvundet
sine Medbejlere og opnaaet den hellige Krans, og hvor megen
Kunst Digteren end anvender for ved Digressioner, Sammenlig-
ninger og Tilknytninger af almindelige Livsbetragtninger at bringe
Afveksling til Veje, saa kunne vi dog ikke tilbageholde det Ønske,
at der hellere var bevaret os hans Klagesange over Afdøde eller
hans Bordsange eller hans Hymner og Dithyramber til Gudernes
Ære. Fra den alexandrinske Tid er der bevaret os adskillige
lynske Digte i den græske Antologi, men hvor nydelige de end
ere, saa bære de dog Præget af en Efterblomstring og kunne ikke
erstatte den klassiske Tids originale og livsfriske Sange.
Den tredje og sidste Afdeling af den græske Poesi, den
dramatiske, tilhører næsten udelukkende Athenen. Her ere vi saa
heldige for Tragediens Vedkommende at besidde Værker af de 3
Hoveddigtere og deraf for Æschylos’ og Sofokles’ Vedkommende,
som det synes, netop deres ypperste Arbejder. Men hvilken lille
Del er ikke 7 æschyleiske Dramer af omtrent 70 og 7 sofokleiske
af over 120! Hvor lidt ere vi ikke i Stand til at følge disse store
Digteres Udviklingsgang ved Hjælp af et saa knapt Udvalg! Over
den tredje store Tragikers Værker har en gunstigere Skæbne raadet.
Tibkueren. 1891. 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
