Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. V. Pingel: Tabt og genfunden græsk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke længer er et Halvgræs fra Nilens Sumpe, men Hørren, Bom-
uldsplanten, de kornfrembringende Græsarter, Granen og en hel
Del andre Planter, som, efter at være underkastede en ganske
anden Behandlingsmaade, yde de hvide Flader, hvorpaa vi Nutids-
mennesker fæste Tegnene for vore Tanker.
Papyrusplanten (Cyperus Papyrus Linné) er som sagt et
Halvgræs, beslægtet med vore Stargræs og Kæruldsformer. Fra
vandrette, i Floddyndet skjulte Rodstokke skyder der op over
Vandfladen Buske af lange, smalle Græsblade, og i disses Midte
hæver sig det fra 3 til 10 Fod høje Blomsterskaft, paa hvis Top
der gynger en mangestraalet Skærm af blomsterbærende Stilke. I
Oldtiden voksede Papyrusgræsset frodigt i Nildeltaets Sumpe; men
nu til Dags maa denne berømte Plante, naar man vil se den i
vild Tilstand, opsøges i de uhyre Tykninger af høje Sumpvækster,
som langt hinsides Vendekredsen omgive den hvide Nils Bredder
og undertiden i deres mægtige Frodighed afspærre den brede
Strøm for Sejladsen. Af denne til mangfoldige tekniske Formaal
anvendelige Plante tilberedte nu de gamle Ægyptere deres Papir
ved en Fremgangsmaade, som den ældre Plinius (f 79 eft. Kr.)
omstændelig har beskrevet i sit store encyclopædiske Værk Natu-
ralis historia. Man spaltede Blomsterskaftet, udtog den hvide
Marv, som opfyldte dets Indre, og skilte den i lange, tynde Trævler,
hvis Længde dog var begrænset af Stængelledenes ikke betydelige
Længdeudstrækning. Paa et med Nilvand overgydt Brædt lagde
man nu en Række saadanne Trævler tæt Side om Side. Ved Til-
sætning af Klister forøgede man Trævlernes naturlige Tilbøjelighed
til at klæbe sammen. Ovenpaa dette Lag anbragte man derpaa
et lignende Lag af tværstillede Trævler1), pressede det hele, tør-
rede det i Solen og glittede Overfladen med en Tand eller Mus-
lingskal. Paa denne Maade frembragtes et firkantet Papirblad af
Størrelse som Bladene i vore almindelige Bøger; ved at lægge
saadanne Blade i Række og sammenlime Randene kunde man
danne Strimler eller Ruller af en hvilken som helst Længde.
Skriften paa disse Papyrusruller anbragtes i forholdsvis smalle
Kolumner mellem de 2 Længdesider og minder derved om vore
2spaltede Bibler, Ordbøger o. s. v. Ved hver af de to korte Sider
af Bogrullen var anbragt en lille Stok, om hvilken Papiret under
Læsningen afvikledes og opvikledes. Til dette fine og skrøbelige
l) Der forekommer ogsaa Papyrusser med 3 Lag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
