Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. V. Pingel: Tabt og genfunden græsk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stof, hvis Tilvirkningsmetode i sin primitive Simpelhed sikkert
gaar tilbage til de ældste Faraoners Dage, betroede det græske
Folk næsten gennem hele den historiske Tid sin mageløse Literaturs
Skatte. Dog lære vi af Herodot, at Grækerne i meget gammel
Tid skrev paa Skind, og at den ioniske Stamme ogsaa senere, da
det ægyptiske Papir forlængst havde fortrængt dette Skrivemateriale,
vedblev at kalde Bøger Sicp&éQai (diftherai d. e. Skind). Saaledes be-
varede her et Ord i Sproget Mindet om et interessant kulturhistorisk
Forhold, ganske ligesom vort „Bog“ og Tyskernes „Buch“, be-
slægtede som de ere med „Bøg“ og „Buche“, fortælle om de
Tavler af Bøgetræ, hvorpaa de gamle Germaner indridsede deres
Runeskrift, og det franske „livre* eller italienske „Ubro* gennem
deres latinske Stamord „liber* (Bog, men egentlig Bast) indeholde
Vidnesbyrdet om, at Træernes, vel navnlig Lindens, Bast var det
Stof, hvorpaa de olditaliske Stammer tegnede deres ældste Skrift-
træk. Mærkeligt nok blev den gamle Skik at skrive paa præpa-
rerede Dyreskind atter optagen i den alexandrinske Tid og fra den,
romerske Kejsertid have vi mange Vidnesbyrd om Bøger paa
Pergament, der begyndte at blive almindelige ved Siden af Papyrus-
rullerne. Pergamentets Navn viser os, at dette Stof særlig blev
tilvirket i den græske Kongestad Pergamon i Lilleasien, hvis be-
rømte Bibliotek kun stod tilbage for det endnu navnkundigere
ægyptiske i Alexandria. Pergamentbøgerne havde samme Form
som vore Bøger; Bladene vare altsaa ikke sammenføjede i en lang
smal Strimmel, men samlede i et Bundt med Venstresiderne for-
enede til ’en fælles Ryg og Højresiderne frie. Efter at Kristen-
dommen havde sejret over Hedenskabet, fortrængte Pergamentet
Papyruspapiret fuldstændigt. Kun i Ægypten selv skal man kunne
spore det sidste lige ned til det 12te Aarhundrede. Det vilde føre
for vidt, om vi her vilde give selv et flygtigt Overblik over Skrive-
stoffernes følgende Historie, hvori Hovedpunkterne ere, at Araberne
førte Kinesernes ældgamle, sindrige Opfindelse Kludepapiret af
Bomuld til Europa, at man her anvendte Linnedkludene i Stedet
for Bomuldskludene, at man opfandt den roterende Kludeskærer
(den saakaldte Hollænder) og endelig Papirmaskinen. Vi maa
atter vende os til de i dette Aarhundrede i Ægypten fremkomne
Papyrusruller, som indeholde græske Literaturværker.
Vi omtalte allerede ovenfor, at der for omtrent 60 Aar siden
blev bragt Brudstykker af et Papyrushaandskrift af Iliaden fra
Ægypten til England. Lignende Fund af Dele af det store nationale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
