Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. V. Pingel: Tabt og genfunden græsk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udelelige Smaalegemer (Atomer) som Tingenes Grundbestanddele,
og endelig Anaxagoras midt i al denne Materialisme vovede at
nævne Tanken som Tilværelsens dybeste bevægende Princip. Men
det er klart, at vi hos disse Tænkere finde de første Begyndelser
til en Række af de egentlige Videnskaber i stræng Forstand, der
hver paa sit Felt af Tilværelsen ad induktiv eller deduktiv Vej
søge Overensstemmelse mellem et Grundvæsens Enhed og Fæno-
meners Mangfoldighed, dels til den i Sandhed altomfattende
Videnskab, Metodens og Grænsernes, den højeste Enheds og Hel-
heds Videnskab, Filosofien. Der var baade Spekulation og Iagt-
tagelse hos disse ældste Videnskabsmænd, men i det den første
langt havde Overtaget, manglede der ganske Ligevægt mellem
Videnskabens subjektive og objektive Grundelement. Hver især af
dem var fuldt overbevist om med sin Formel at have løst Til-
værelsens Gaade, og med dogmatisk Sikkerhed fremsatte de deres
umetodisk vundne og indbyrdes hverandre modsigende Resultater.
Dette Forhold førte i det femte Aarhundrede til en skeptisk
Retning i den græske Tænknings Udviklingsproces. Bærerne af
denne Retning var de saakaldte Sofister. Paavirkede af den Kends-
gerning, at Fortidens Vise havde givet indbyrdes modsigende Svar
paa de store Grundspørgsmaal, mente mange af Datidens Men-
nesker, at Sandheden ikke var enkelt og stedse sig selv lig, men
mangfoldig og vekslende som de Udgangspunkter, fra hvilke man
søgte den, og Sandhedsbegrebet forflygtigedes i samme Grad, hvad
enten man med Protagoras paastod, at alt, eller med Georgius, at
intet var sandt. I denne Tid vendte Interessen sig mere og mere
fra Naturen, der hidtil havde været Filisofiens fornemste Æmne,
til Menneskelivet og de psykologiske og etiske Spørgsmaal, og
ligesom Tvivlen paa det logiske Omraade havde nedbrudt Sand-
hedsbegrebet, saaledes undergravede den paa det praktiske Livs
Omraade Retfærdighedsbegrebet og truede med paa en Gang at
gøre Skinnet til Videnskabens og den selviske Begærlighed til Livets
Mester. Mod denne usunde Retning var det, at Sokrates stillede
sig med hele sin Personligheds mægtige Kraft, paa en Gang en
Tankens og en Troens Helt, paa en Gang Fortidens Fuldender
og Fremtidens Banebryder, den store centrale Skikkelse i Grækernes,
ligesom Buddha i Indernes Aandsudvikling. Skøndt Sokrates ikke
var Filosof i Ordets strængeste Forstand og knapt har efterladt
Verden en videnskabelig Sætning, endsige et System, er det dog
ham, der dannede Grækenlands to største Filosofer, umiddelbart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
