Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. V. Pingel: Tabt og genfunden græsk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Platon og gennem Platon dennes største og navnkundigste Discipel,
red hvem vi nu skulle dvæle lidt nærmere.
I Aaret 366 f. Kr. kom Aristoteles som attenaarig Yngling
til den allerede tredsindstyveaarige Platons berømte Skole ved
Aiademos’ Lund ved Athenen. Han var fra en lille græsk
Koloni ved Ægæerhavets nordlige Kyst og hørte til en Familie, i
hvilken Lægekunstens Udøvelse og altsaa naturvidenskabelig Iagt-
tagelse var gaaet i Arv fra Slægt til Slægt. Han overstraalede
snart alle sine Meddisciple saa vel ved sin altomfattende, samlende
og iagttagende Flid som ved Skarpsindighed og en selvstændig
Opfattelse, der end ikke gav tabt overfor den store og højtbeundrede
Mesters Autoritet. I 20 Aar var han Platons Discipel; efter dennes
Død levede han nogle Aar i Lilleasien og drog derpaa til Make-
donien for at indvie Alexander Filips Søn i Videnskabernes Studium.
Da hans berømte Lærling var bleven Konge og snart efter til-
traadte det Krigstog, som skulde lægge Halvdelen af den da be-
kendte Verden for hans Fod, begav Aristoteles sig paany til
Athenen og grundede den saa kaldte peripatetiske Skole, som han
forestod i over 12 Aar. Men da Alexander var død Aar 323, fik
det antimakedoniske Parti i Athenen Overhaand, og for at und-
gaa Sokrates’ Skæbne — der var allerede rejst Anklage mod ham
for Gudsfornægtelse — flygtede Aristoteles, Makedonernes Ven,
til det nærliggende Ghalkis, hvor han allerede næste Aar (322)
døde, 62 Aar gammel.
I dette ingenlunde usædvanligt lange Liv havde Aristoteles
udrettet større Ting for Videnskabernes almindelige Fremgang end
nogen anden græsk Tænker før eller siden; ja, det vilde vel blive
vanskeligt blandt alle Tiders berømmeligste videnskabelige Navne
at finde et eneste, der har overstraalet hans. Ti mod de store
Opdagelser paa Naturvidenskabernes Omraade, der ere den nyere
Tids Stolthed, kunde man vel med Føje stille Aristoteles’ Under-
søgelser og Opdagelser paa Logikens og den videnskabelige Metodes
Omraade, banebrydende Undersøgelser, som i den Grad ramme
Spørgsmaalenes Kærne, at de paa adskillige Punkter ikke blot be-
gynde, men ogsaa afslutte Arbejdet. Og hvad havde vel en
Kopernikus, Kepler eller Newton at stille op mod Aristoteles’ Al-
sidighed? Aristoteles er ubetinget den mest universelle Tænker,
som nogensinde har levet. Hverken Demokrit i Oldtiden eller
Leibnitz eller Alexander Humboldt i den nyere Tid kunne i alt-
omfattende Lærdom sammenlignes med ham. Naar man læser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
