Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Museumsassistent H. C. Bering-Liisberg: Efteraarsbreve fra Skagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi følger Vandløbet et Stykke ind i Kløften, drejer til højre
og entre op ad det højeste Klitbjærg. Endelig staar vi paa Toppen
og det ejendommeligste Landskab udbreder sig for os. Til den
ene Side Havet, saa langt Øjet rækker, helt ud til den skarpt
dragne Kimingslinje; mod Nord Klitterne, der i en bred Bræmme
følger Stranden; her oppe fra ligner de med deres bratte Sænkninger
og skarpe Konturer, med de mørke Skygger i Hulningerne og det
stærke Lys paa Sandfladerne, nærmest et Maanelandskab, hvor
Krater ligger ved Krater i en Uendelighed. Indenfor Klitrækken
strækker sig milevidt en flad, bred Eng- og Hedestrækning, hvor
Lyng veksler med Rævling, Egepur, Græstuer og sorte Tørvestakke,
medens smaa Vandpytter ligger og afspejler den klare blaa Luft og
virker som venlige Smil i den mørke, alvorlige Natur.
Paa Hedestrækningen ligger lige for os de velbyggede og
anselige Gaarde, Kandestederne, og til højre — mod Syd altsaa —
løfter sig et Højdeplateau af Sand, Ørkenlandet Raabjærg Mile.
Fra Stranden er den kommen. Det fine Sliksand, som
Strømmen — sandsynligvis ved en mægtig Naturrevolution —
havde sat op paa Land, blev en skønne Dag for et Par Tusend
Aar siden, da det var tilstrækkelig gennembagt og tørret af Solen,
fundet af den skarpe Nord-Vest. Paa Stormens Vinger blev det
jaget ind over det flade Land og lagde sig som en vældig, stadig
vandrende Bræ over den hele Strækning mellem de to Have,
fyldte Søer og dækkede Moser, begravede Byer og Kirker og ødede
frugtbare Marker og Enge. Endnu minder enkelte kolossale Ege-
stammer og Takker af Kronhjorte, der ved tilfældige Udgravninger er
komne for Dagens Lys, om Tider, da disse Egne havde et ganske
andet Udseende end nu, før Sandet havde begyndt sin dødbringende
Vandring fra Vesterhav til Kattegat.
Kandestedeme laa en Gang langt inde omtrent hvor nu
Milen hæver sig til sin største Højde (150 Fod). Advarede i Tide
af Nabobyers Skæbne flyttede Beboerne Gaardene og lagde dem
paa den Plads, hvor de nu findes, paa den store flade Eng- og
Hedestrækning; denne havde selv længe ligget begravet under Sandet,
men var ved en Storm bleven afdækket paany og atter lagt
aaben for varmende Sol og frugtbargørende Væde. Midt inde i
Milen træffer man lignende, men langt mindre, afdækkede Pletter,
sande Oaser i Ørkenen, og Øjet hviler med Velbehag paa den
friske yppige Vegetation, dobbelt frisk og yppig ved Omgivelsernes
Øde og Forladthed. Overalt, hvor der findes en Smule Vand, skyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
