- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
554

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Ola Hansson: W. Garschin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

¥. Garschin.

i.

De to Malere Rjæbinin og Djedow i Garschins Novelle
„Kunstneren" gaar en Dag sammen nede ved Havnen i Petersborg.
Djedow, forhenværende Ingeniør, forklarer sin Ledsager Betyd-
ningen af de Stykker Støbejærn og Staal, som udlosses fra Damp-
skibene ved Kajen. Især dvæler han ved en mægtig, cylinder-
formet Dampkedel, der har løsnet sig i Fugerne; han skildrer,
hvorledes Fornaglingen kommer i Stand. En Mand kryber ind i
Dampkedlen og holder Sømmet indenfra fast med en Tang; han
trykker Brystet imod det,, saa haardt han kan, medens en anden
udenfra bearbejder Sømmet med Hammeren for at udhamre et
Hoved. Dag ud, Dag ind maa Arbejderen tage imod Slag af en
vældig Hammer med sit Bryst; ofte er Kedlen saa snæver, at han
ikke en Gang kan sidde der inde, men maa lægge sig paa Siden
midt i den kvælende Hede. Djedow tilføjer, at disse Arbejdere
plejer at kunne holde ud et Par Aar, men senere hen duer de til
ingenting. Som oftest bliver de døve af Hammerens Drøn; derfor
kaldes de Gluchari (de tunghøre).

Dagen efter fulgtes Vennerne ad til Maskinfabriken. Rjæb-
inin krøb ind i en stor Dampkedel, som var under Arbejde.
Glucharjen sad sammenrullet som et Nøgle i et Hjørne af Kedlen
og tog imod Hammerslagene med Brystet. Maleren saa til i en
halv Times Tid; hundrede Gange hævede og sænkede Hammeren
sig, og for hver Gang för Glucharjen sammen. Da han atter krøb
frem, saa han bleg og forstyrret ud. Det Syn, han havde set,
staar som en skræmmende, brændende, isnende Hallucination
omkring ham Dag og Nat, lige saa fast i Form og Kontur som
den Afbildning deraf, han fæster til Lærredet:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0564.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free