Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Ola Hansson: W. Garschin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
underjordisk Svamp har den trivedes under Jordskorpen, for Tid
efter anden at stikke et Hoved op; men først nu har man set,
hvor fuldstændigt den omspænder hele Livet. Igennem Kristen-
dommen spredtes dens Elementer rundt omkring blandt Folke-
slagene, ligesom Frøkornene af en Vind. Med de lavere Samfunds-
lag hævede den sig op til Dagslyset under den franske Revolution.
I den socialdemokratiske Bevægelse afsætter den i vore Dage Af-
læggere. Ind i selve Videnskaben trænger den med tusende fine
Fibre, og med Saft af ny Art omformer den alt efter sit eget
Billede. Stuart Miil bygger sit utilitariske Moralsystem, efter at
han igennem psykologiske Meditationer har godtgjort, at vi finder
vor egen Fordel ved at virke for Næstens Bedste, og at den egne
Lykke ligger indsvøbt i det Klæde, hvormed vi aftørre et Menne-
skes Sved og Blod. Andre Forskere, hvem det ikke undgik, at
denne Identitet imellem personlig Lykke og altruistisk Livsførelse
i Mills Arbejde svævede i Luften uden Fodfæste, have skudt en
fysiologisk Grundvold ind under den. Ved at formulere Etikens
første Lovbud som det individuelle Livs muligst frie og lige Ud-
dannelse i Intensitet, i Omfang, samt ved dernæst at paavise, at
gennem en saadan normal Livsførelse stræber det ene Menneske
at virke udover sin egen personlige, snævre Sfære med samme
fysiologisk betingede Naturnødvendighed, hvormed han i Slægtens
Forplantning bortgiver af sin egen Overflod, — have disse Psyko-
Fysiologer ophævet den Modsætning, hvori Mili uundgaaelig var
havnet, og ligesom ved en Navlestræng sammenknyttet Altruismen
med selve den moderlige Organisme, af hvilken alt, som ejer
Livets Aande i sig, er fremgaaet, det være sig nu som Væsener
eller Tanker, historiske Tildragelser eller videnskabelige Systemer.
Samtidig hermed har imidlertid ogsaa Egotismen rejst sig i
sin fulde Højde midt i det klare Dagslys. Tiden har endelig, efter
en totusendaarig altruistisk Feberdrøm og under tunge Fødselsveer
frembragt et Barn, som forløser Moderen fra hendes Febersyner.
Friedrich Nietzsche har følt to tusend Aars Kulturarbejde ligge
i sin Aand som et Stykke dødt Kød, hvilket han med Væmmelse
kaster fra sig paa Historiens store Affaldsdynge; og ud af de
Masser af Blade, som under disse mange Aar have løsnet sig fra
Civilisationens Træ paa godt og ondt, bedækkende Menneske-
aanden med Lag paa Lag, har han frem gravet en liden grøn
Spire, som maaske vil vise sig i Besiddelse af samme vidunderlige
Vækstævne, som Kristendommens berømte Sennepskom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
