- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
565

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Ola Hansson: W. Garschin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde dyrket i saa mange Aar, at han endnu havde Kærlighed
og Selvforsagelse tilbage, at det følgelig endnu lønnede sig at leve
for at anvende denne Rest. Hvorfor — for hvad — det vidste
han ikke. Men hvad behøver han ogsaa i dette Øjeblik at vide,
hvorhen han skulde vende sit skyldbetyngede Hoved? Han minde-
des den Lidelse og den Elendighed, som han havde mødt i Livet,
en virkelig jordisk Elendighed, imod hvilken hans i Ensomheden
udstaaede Kvaler bleve betydningsløse, og forstod, at han maatte
opsøge denne Elendighed, tage sin Andel deraf og saa maaske faa
Fred i sin Sjæl. „Forfærdeligt! Jeg tør for Fremtiden ikke leve
for min egen Regning og for mit eget Ansvar, jeg maa binde mig
ved det Almene, lide og glædes, hade og elske, ikke for det egne,
alt opslugende og ingen Erstatning bydende Jeg, men kun for de
almene Sandheder, som nu en Gang eksisterer, hvor meget jeg
end stritter imod, og som tale til Hjærtet, trods alle Anstræng-
elser for at kvæle dem. Ja, ja!“ udraabte Alexei Petrowitsch,
hæftigt rystet: „Alt dette staar skrevet i den grønne Bog, udtalt i
Sandhed og for bestandig: det gælder at omvende sig, kaste sit
eget Jeg fra sig, døde det––-!“

„Men hvilken Nytte har du deraf, du Daare?* hviskede en
Stemme til ham.

Men den anden, forhen saa sky, næppe hørlige Røst, tord-
nede ham dette Svar i Møde:

„Ti! hvilken Nytte har du da af at slaa dig selv Saar?“

Alexei Petrowitsch sprang op og rettede sig i sin fulde
Længde. Klarhed var kommen over ham og med den Begejst-
ringen. Aldrig før havde han følt en slig Henrykkelse, hverken
over jordisk Held eller over kvindelig Kærlighed. Denne Begejst-
ring perlede frem i Hjærtet, kæmpede sig op, strømmede ud i en
varm, bred Flod, gød sig gennem alle hans Lemmer og gennem-
varmede og oplivede for et Øjeblik hele hans ulykkelige stivnede
Væsen.*

Hvad denne eksalterede, syge Altruist mest af alt elsker at
skildre, er Altruismens Martyrer. Om dem har han skrevet et
grandiost, symbolsk Digt i sin „Attalea princeps*, hvis Indhold er,
at det gælder at nære Sammenholdsfølelser og slutte sig sammen
i Reformarbejdet, samt at den, som holder ud til det sidste for
at naa Maalet: Friheden for sig selv og de andre, møder Fejghed
hos dem, som nærmest burde have staaet ham bi, og tilsidst faar
Døden til Løn.

38*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free