Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Ola Hansson: W. Garschin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
inden kort Tid ogsaa vil komme til ham, trækker hans Hjærte sig
krampagtig sammen, og han begynder med sygelig Haardnakkethed,
behersket af en fiks Idé, at veje mod hverandre alle eventuelle
Muligheder: „Naturligvis kommer Turen ogsaa til Reserven, ti
naturligvis vil Krigen trække i Langdrag. Og selv om denne
Krig snart skulde være til Ende, hvad var der saa vundet derved?
Hvor længe vilde det saa vare, inden en ny Krig begyndte?
Hvorfor monstro Krigen pludselig skulde ophøre? Det forekommer
mig, som om denne Krig kun var Forspillet til kommende Krigs-
begivenheder, fra hvilke hverken jeg eller min lille Broder eller min
Søsters Diebørn vil blive frelste. I hvert Tilfælde er det sikkert,
at Turen først og det snart kommer til mig.* Da Efterretningen
indløber om Slaget ved Plevna, hvor Russerne havde 12,000 Døde
og Saarede, udregnede han, at om disse 12,000 Mand lagdes i
Række, Side om Side, vilde det udgøre en Strækning paa 8 Verster.
Han ræsonnerer ikke over Krigen, han føler og ser kun de ud-
gydte Blodstrømme. „En Tyr, for hvis Øjne en anden Tyr slagt-
edes, vilde maaske kunne føle noget lignende .... Den fatter
ikke Hensigten med denne Slagtning, stirrer paa det strømmende
Blod og brøler fuld af Fortvivlelse, med klagende Stemme.* Denne
Krigsangest antager efterhaanden Form af Monomani. „Bestandigt
nye Slagtninger, nye Kvaler, nye Lig. Naar jeg har læst Aviserne,
er jeg ikke i Stand til at foretage mig noget som helst. I Stedet
for Linjerne ser jeg Rækker af faldende Mennesker, Pennen synes
mig at være et Sværd, der slaar sorte Saar i Papiret. Hvis denne
Tilstand vedvarer længe, frygter jeg for, at der skal indfinde sig
Hallucinationer hos mig.* Da en af hans Venner rammes af en
dødbringende Kræftsygdom, forekommer han ham som en af Krigs-
bulletinernes Titusend. „Ved Hjælp af hans Sygdom og hans
Lidelser forsøger jeg at maale Størrelsen af det onde, som Krigen
afstedkommer. Hvor megen Kval og Sorg findes ikke her, i et
Værelse, paa en Sæng, i et Bryst! — og alt dette er kun en
eneste Draabe i dette Ocean af Lidelser og Kval, som tynger paa
utallige Mennesker, der, døde og halvdøde, stønnende og vridende
sig af Smærte, ligge rækkevis nedmejede paa Slagmarken.* Ter-
ningen falder, han stikkes ind i Geleddet. „Nu*, skriver han, „nu
kan det være et og det samme; alle Refleksioner nytte intet, jeg
er ikke længere mig selv mægtig, jeg flyder med Strømmen.
Bedst er det hverken at tænke eller ræsonnere, kun lade Skæbnen
raade; i værste Tilfælde kan man jo skrige, hvis det gør altfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
