Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Emil Hannover: Hans von Marées. Med fire Illustrationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunstretninger i en højere og bedre Enhed. Blandt meget andet
har stor Ensidighed gjort Fortidens Kunst stor, hvad talrige
Eksempler kunde bevise. Afgjort var det blevet ynkelige Resul-
tater, havde selve den store Tizian med sine andre kostelige Egen-
skaber villet forbinde den klassiske Kunsts Stil. Og nu vilde
Marées paa en og samme Tid være dekorativ og enkel som Pom-
pejanerne og gennemført og rig som Venetianerne.
Sikkert nok: Maalet var for højt.
Men Marées vilde naa det. Han manglede aldeles Re-
signation til at slippe sit Arbejde paa det Punkt, hvor hans Natur
og uoverkommelige Vanskeligheder forbød ham at føre det videre.
Det siges enstemmig af dem, der har kendt ham og set ham ar-
bejde, at kunde man paa en eller anden Maade afskrælle et Lag
Farve af en vis Tykkelse af Marées’ Billeder, vilde man derunder
finde Kunstværker af en Skønhed, om hvilke hans Billeder i deres
nuværende Form ingen Forestilling giver.
Man vil forstaa det, naar man hører, hvorledes han bar sig ad:
Han malede sine Billeder paa Træ, hvis haarde Flade var
ham et Surrogat for de faste Mure, han drømte om at komme til
at smykke. Han „malede under" med en Slags Temperafarve, han
selv tilberedte, og hvis Bindemiddel var Æggeblomme. Han yndede
dette Materiale, fordi det frembød visse Ligheder med Fresko-
maleriets Kalkvandsfarver. Selv rene Pigmenter, præparerede paa
denne Maade, fik en mild Glans og en Gennemsigtighed, som
lignede Freskofarvernes uden at kræve disses hurtige Behandling.
De, der har haft Lejlighed til at betræde hans Atelier, mindes
med Vemod den enkle, noble maleriske Holdning, der udmærkede
hans Billeder, saa længe de udelukkende var behandlede i Tem-
pera. En af hans Elever, Kar,l v. Pidoll, erklærer, at Marées
Billeder paa dette Standpunkt ikke kunde sammenlignes med nogen
anden eksisterende Kunst. „Kun“, skriver han, „kunde man fore-
stille sig, at saaledes omtrent maa de have malet, disse græske
Mestre, af hvem de pompejanske Haandværkere have øst deres
Fremstillinger." Det er selvfølgelig overdrevent store Ord. Men
de viser, al selv om han var naaet til det Standpunkt, da hans
Billeder efter andres Mening var værdige til at fremkalde Anelser
om noget saa sublimt som det gamle græske Maleri, — selv da
var han utilfredsstillet af sit eget Arbejde. Han ønskede det en
endnu større Fuldkommenhed, og han saa sig om efter Midler til
at naa den. Og skøndt han med Michelangelo delte den Anskuelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
