- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
584

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Emil Hannover: Hans von Marées. Med fire Illustrationer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

der sidder Side om Side, lamslaaede af den almægtige Følelse, som
brænder i deres Indre. Og endelig er, i Modsætning til den sidste
Gruppe, Egenkærligheden, Selvfortabelsen og Forfængeligheden
personificeret i en Narcissos, der spejler sig i Kildevældet

Man kunde yderligere tilføje en hel Række Billeder, som
synes Forstudier til samme Gyclus, der i mere end ti Aar næsten
uafbrudt sysselsatte Marées. Der er ogsaa i hans Efterladenskaber
andre Billeder, hvis Sammenhæng med denne Gyclus er mindre
aabenbar, men tilsammen tagne har alle hans Arbejder fra hans
modne Aar det samme Indhold: den nøgne Menneskeskikkelse paa
en landskabelig Baggrund. Og tilsammen tagne bærer endvidere
disse mange Billeder et i Stil og Behandling saa ensartet Præg, at
man kan betragte dem under ét, vil man gøre sig rede for deres
Ejendommeligheder.

Skal man da dømme dem retfærdigt, maa man intet Øje-
blik glemme, at de paa en Maade alle er Forstudier, for saa vidt
det var Marées Haab, en Gang at komme til at udføre dem i
Fresko. Paa mangfoldige Punkter sporer man, at han ikke selv
har anset disse Billeder for færdige, naar han forlod dem. Saa-
ledes er Hænder og Fødder gennemgaaende behandlede med en
lidet tiltalende Skødesløshed. Omridsene er for en stor Del øde-
lagte, og Formerne indenfor Omridsene har ofte delt Skæbne med
disse. Ikke sjældent er Figur-Proportionerne forstandsstridige.
Men alligevel: Overmalede med en Oljefarve, hvis grønne („grøn
Jords") Kolorit og fast utrolig ubehjælpsomme, klumpede og
stregede Behandling er saare langt fra de Venetianere, hvis glim-
rende Teknik Marées ønskede at tilegne sig, — selv med disse og
alle de andre mange uheldige Egenskaber gør disse Stafifelibilleder
et stærkt og betydeligt Indtryk. Og dog mangler disse Billeder
paa en Maade baade Indhold og Fortælling. Heller ikke Karak-
terer eller dramatiske Optrin finder man i dem. Der er mellem
Marées’ Figurer ingen anden Forskel end den, som Køn, Alder
og Legemsbygning fremkalder. Heller ikke gennemført ideal Skøn-
hed maa man søge hos ham: en smuk Arm er en Sjældenhed i
hans Kunst. Hvad det gjaldt om for ham var, at faa et paa én
Gang plastisk og malerisk Billede frem af noget, der var et Men-
neske, men ikke ét Menneske. Sjældent træffer man vel hos en
ellers nævneværdig Kunstner saa aabenbare Fejl, som hos denne;
men saa ravgalt end mange af hans Figurer er tegnede og
formede, ejer de en Følelse i Opfattelsen, en Storhed i den kunst-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0594.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free