- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
596

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Premierlieutenant D. Bruun: Schweizeren Gorski. En Soldatertype fra Algier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Arabere af vort indfødte Kontingent derved, at han til Tider skaffede
dem de kostelige Beskøjter. Vist er det imidlertid, at han altid
var en velset Gæst i Araberlejren, hvad mange af de øvrige
Soldater ikke vare. Gennem Bekendtskabet med Araberne havde
Gorski lært at tale Arabisk som en indfødt.

Klokken var imidlertid bleven to. Paa dette Tidspunkt,
ja næsten paa Slaget, indfandt Sirokkoen sig daglig. Den varede
til henimad Klokken fem om Eftermiddagen og lagde sig saa
lige saa pludseligt som den var kommen. Saa længe den huserede,
var det plat umuligt at foretage sig noget, sove kunde man heller
ikke, næppe blunde. Teltlærredet larmede uophørligt, medens
Temperaturen steg og førte det hede Sand ind i Teltet, gennem
hver lille Sprække og Revne. De faa Klæder, man havde paa,
vare snart gen nemrislede af smaa Sandkorn, der satte sig fast i
Haar, Skæg og paa Legemet, saaledes at man hensled Tiden i en
stadig nervøs Lidelse.

Gorski var bleven i Teltet lios mig og satte sig hen ved
mit improviserede Bord, en opretstaaende Vandtønde, paa hvis
Bund mine Tegninger og Kaart laa. Jeg lod ham, som sædvanlig,
blade i disse. Først henad Eftermiddagen forlod han mit Telt.
Det var mig paafaldende, at han til Afsked gav mig Haanden,
ellers plejede han uden videre Formaliteter at smutte af Sted. III.

III.

Uden om Lejren ved Ai’n-ben-Khélil, der dannede en Firkant,
stod der en Feltvagt paa hver Side. Disse „Grand gardeu afløstes
hver Aften; samtidig udstilledes derfra Dobbeltposter paa de højeste
Punkter. I Almindelighed stode de paa Sandklitter.

Mod Vest laa i en Mils Afstand en Bjærgkæde, gennem
hvilken Bjærgpasset „Col de Sadanau førte ud paa en flad, endeløs
Ørkenslette, der strakte sig langt ind i Marokko. En Officer sagde
en Gang, at de franske Chefer maatte være Vorherre taknemmelig
for den Ørken, ellers, mente han, at der var mange Soldater i
Fremmedlegionen, som vilde desertere. Det betragtedes nemlig
som den sikre Død for de dumdristige, der vovede Forsøget paa
at slippe bort ad denne Vej. Enten fandt de Hungersdøden i
Ørkenens Ensomhed, eller ogsaa, i heldigste Tilfælde, bleve de
slaaede ityel af Araberne, for hvem selv en Desertør vedblev at
være en vantro, der ikke burde skaanes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free