Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Premierlieutenant D. Bruun: Schweizeren Gorski. En Soldatertype fra Algier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV.
Gorski og jeg havde i længere Tid tjænt Side om Side i
Geleddet. Vi havde sovet i Telt sammen, ligget i Bivouakken ved
hinandens Side. Vi havde givet hinanden mangen Haandsrækning,
naar det begyndte at knibe paa Marschen, — ja, vi havde ogsaa
hjulpet hinanden troligt med — de faa Gange, vi havde Lejlighed
dertil — at faa en Flaske Vin destilleret under munter Samtale,
endelig havde vi flere Gange været sammen i Fægtning, og
jeg maatte da altid beundre hans korrekte, rolige Holdning.
Det var derfor intet Under, at jeg efterhaanden havde faaet
megen Godhed for Gorski, skøndt han aldrig havde vist mig nogen
stor Fortrolighed.
Jeg kom til at tænke paa, da jeg første Gang havde truffet
ham, jeg erindrer det endnu ganske tydeligt; det var i den
10 danske Mil nord for Ai’n-ben-Khélil liggende Lejr ved Méchéria,
den Gang da den gamle Løjtenant Fa’er Suchet havde ført os
unge, endnu ikke krigsvante Soldater gennem Atlasbjærgene ned
over Sletterne til Méchéria, for en Del ad den ny anlagte Militær-
bane. Paa denne Marschtur var det, at vi havde spist vore
Reserverationer, fordi Fa’r Suchet havde sørget saa daarligt for vor
Forplejning, at vi ligefrem vilde have lidt Nød, hvis vi ikke vare
tyede til de i Tornystrene gemte Beskøjter.
General Colonieu, den bekendte Rejsende, der har besøgt
Ouargla og Sahara langt imod Syd, kommanderede paa den Tid
i Méchéria fra Hovedkvarteret i „ Villa Colonieu*, som der stod at
læse over Indgangen til den usle lille Stenhytte, han beboede.
Da det blev opdaget, at vi havde forbrudt os paa Reserverationeme,
beordrede han os i to Dage paa Vejarbejde til Straf. — Vejarbejde,
ja, det bestod kun i, at vi skulde jævne lidt paa Sandet og fjæme
Alfatuerne i en bestemt Retning: den ad Ain-ben-Khélil til. Først
da vi havde arbejdet flinkt de to Dage og „banet Vej“ paa en
Strækning af henimod */» Mil, fik vi Lov til at marschere videre.
Vi vidste, at der var meget stræng Straf for at fortære
Reserverationeme — vi vidste det, fordi vi hver Søndag Morgen
ved Appellen diverteredes med Oplæsning af Straffereglementet,
derfor havde vi ventet, naar vi kom til Ain-ben-Khélil, at Oberst
Négrier skulde tage haardt fat paa os; men vi hørte aldrig siden
Tale om disse Ting. Kun forlød det, at Faer Suchet, den gamle
Lojtenant, Drukkenboldt og Ridder af Æreslegionen var bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
