- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
604

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Premierlieutenant D. Bruun: Schweizeren Gorski. En Soldatertype fra Algier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og derefter Araberne. De sidste havde imellem sig to Soldater,
medens en tredjes døde Legeme dinglede tværs over Sadlen paa
en Hest. Jeg kunde ikke bekvemme mig til at følge den Skare
af Soldater, der stormede ud af Teltene og ned mod Redouten,
hvor Araberne standsede og afleverede deres Bytte til Vagten.
Efter en Stunds Forløb kom enkelte af de nysgerrige drivende
tilbage mellem Teltene. Jeg kunde ikke holde det ud længere og
raabte ud:

„Er Gorski med?“

„Nej, den Karl klarede sig nok — der er saamænd heller
ingen af Araberne, der har skudt paa ham.*

Det lettede. Der fortaltes endvidere, at Gorski havde arrangeret
det hele, „den forbandede Karl, som nu igen havde ledt Folk i
Ulykke; men selv om han har klaret sig nu i Øjeblikket, er han
vist sikker paa at krepere i Ørkenen. Der er jo ingen af
Desertørerne, der ved, hvor Brøndene skulle findes. Jeg maatte
smile ved mig selv. — „For Resten maa man da sige, at det er
Fandens til Karle,* bemærkede en anden, og saa fortaltes der om
hvorledes Flugten var udmærket forberedt og sat i Scene.

En havde meget godt set Gorski den Aften, Schweizerne
flygtede, gaa omkring henne, hvor Trænet kamperede. Her havde
han løst et stort, stærkt Muldyr, og ganske ugenert var han
trukket af Sted med det. Da Fortælleren havde spurgt ham,
hvad det skulde bruges til, havde han roligt — „saa roligt, at
ingen kunde tænke sig, at der laa noget under det* — svaret,
at han skulde ind i Redouten for at hente Brød. Da Gorski var
borte, syntes vedkommende nok, at det var mistænkeligt, at
Intendanturen uddelte Brød saa silde om Aftenen; men saa havde
han ikke mere ofret det en Tanke før nu. En anden fortalte,

at Gorski vist i lang Tid havde tilegnet sig Levnedsmidler fra

Magasinerne og gemt dem afsides for at have dem parat. En
tredje vidste bestemt, at Schweizerne havde stjaalet alle de
Patroner, de kunde finde i deres Kammeraters Patrontasker, uden
at disse straks kunde opdage det, fordi ingen fandt paa at se
efter der. En fjærde — nu vidste nemlig alle saa god Besked —
kunde berette, at der manglede to store Vandtønder. Kort sagt,
det stod mig klart, at Gorski i lang Tid havde forberedt

Flugten. Han vidste kun altfor godt, at uden Vaaben, Levneds-

midler og Vand nyttede det ikke noget at forsvinde. Derfor havde
han forsynet sig saa vel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0614.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free