- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
610

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. V. Vedel: Literatur-Oversigt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sigrid ved en mistroisk Ytring, siger: „Tilgiv mig, det var bitrere
for mig at sige end for Dem at høre.“

Men hvor umenneskeligt er dog det hele! Hvor vansmægter
man ikke efter, at en frisk, naturlig Følelse skal bryde igennem
dette Væv af „ædle“ Tanker! En jævn, skikkelig Medlidenhed
med den unge Pige, et sundt, borgerligt Hæderlighedsinstinkt eller
en skøn, hensynsløs Friheds- eller Kærlighedslidenskab burde her
have sagt det afgørende Ord. Man bliver helt taknemlig, som
over en Befrielse, da Sigrid, naar hun hører, at Vandel har taget
Gift, glemmer alle sine Tankerækker og bare vil, han skal reddes,
vil flygte med ham bort fra hans Ægteskab, være hans Elsker-
inde; og da han pedantisk svarer: „Skal jeg have endnu mere at
angre?* brudt siger: „Saa lev med hende — blot at du lever!“

Paa saadanne Steder — navnlig Louises Rolle har et Par
— er det som om vi pludselig høre de agerendes Stemmer fuld-
ere og nær ved, medens de hele Tiden ellers lyde fjærnt og
klangløst, som om Figurerne foran os bevægede sig og talte bag
en stor Glasrude. Det kommer af, at G.’s Fantasi overhovedet
ikke har Bredde og Legemlighed nok til at skabe virkelige, lev-
ende Mennesker. Man har ikke rigtig Tillid til, at disse Navne,
som staa over Replikerne, dække Mennesker af Kød og Blod;
der tegner sig kun meget blege og spinkle Tilløb til Skikkelser
gennem, hvad der lægges dem i Munden. Derfor sætte vi heller
ikke meget ind paa deres Kort. Ikke mindst gælder dette Helten
og Heltinden; i deres Umenneskelighed kan vor Interesse ej faa
Tag.–––-

Men i en ofte ganske naturlig og let Konversationstone
rundt om i Bogens jævnere Partier, i en tit ret vittig Dialog og
i behændig Sceneføring og Effekttilberedelse sporer man nemt et
spinkelt, men adræt Komedietalent, og man kommer til at studse
over, hvor hyppig Gjellerup dog knækker Halsen paa den „høje*
Stil, og hvor naturlig han ofte kan gerere sig paa det jævne.

Nogen Faible for den høje Stil kan man ikke bebrejde
Amalie Skram. Denne Forfatterinde besidder derimod over-
hovedet, hvad der mangler Gjellerups Talent: Naturel og haand-
fast Fantasi, — og det i den Grad, at baade Beundringen og
Forargelsen overfor hendes Forfatterskab mødes i at kalde hendes
Talent afgjort mandligt. I sin ægte Lødighed og faste Begræns-
ning synes det mig netop afgjort kvindeligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0620.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free