Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. V. Vedel: Literatur-Oversigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af, at man befinder sig i daarligt Selskab og er sat ned til dets
Niveau. Ti det er ikke det, jeg fordrer, at Æmnerne just altid
skal være høje og ædle, men jeg kan ikke godt finde mig i at
trykkes ned selv til et Niveau, tvinges ind i et Synspunkt, der
forekommer mig nedværdigende. Naar jeg læser om en saa ækel
Menage som den Tandbergske, fornemmer jeg en Væmmelse, hvori
jeg søger Medhold hos Forfatteren; og imødekommer han nu ikke
mine Følelsers Trang til Udtryk, men tvært imod forekommer mig
at behage sig i Selskabet, ja saa føler jeg næsten som om der
øves Vold mod min bedre Natur, og som begik jeg et Forræderi
ved uden Protest at dyrke denne Omgang videre.
Overhovedet kan Fru Skrams Talent, hvor reelt og ge-
digent det end er, aldrig give os den højeste kunstneriske Til-
fredsstillelse, fordi det er saa snævert begrænset. Det ses allerede
af Stilen: den er klar og fast, men uden Finhed, uden Smidighed,
uden Sving, og den kan være simpel, med Udtryk som: „hun
fik det med at spotte", og altfor haandfast direkte, som naar
Beretningen om Hustruens Forhistorie i „Bøn og Anfægtelse“ be-
gynder: „Hendes Ungdom var gaaet hen i Tant og Fjas." Det
er en Stil, der gaar lige paa og tager paa Tingene med de store
haandgribelige Betegnelser, — uden at ane, hvad det vil sige at
presse og pine Sproget til at udtrykke mer end det er vant til.
Men det er hele Verden, hun kun opfatter i de enkle, store Træk.
Overfor simple, lavtstaaende Sjæleliv og Sjæleformer er Fru Skram
vel paa sin Plads. I begge Fortællingerne ere Børnene, deres Tale
og deres Tankegang og Følemaade livagtig gengivne; ogsaa Tjæ-
nestepiger lykkes godt. Ligesaa Drifter og enkle Affekter. Forsøg
i mere sammensatte Sjæleæmner falde saa romanagtig ud som
„Fru Jnes"; og helst gør hun sine Personer blot til Knipper af
de elementæreste Sjælsytringer.
Men selv den Slags Mennesker, Fru Skram beskæftiger sig
med, er ikke saa lige til at faa Rede paa, som hun vil. Ogsaa
deres Liv er en uudgrundelig blandet Strøm af Stemninger, Bag-
grundsforestillinger, halvbevidste Viljeimpulser. Livets uendelige
Rigdom undflyr hendes meget praktiske Interesse, der kun respek-
terer, hvad man kan tage og føle paa. Hun synes aldrig selv at
se Verden gennem Stemningers Slør.
Schandorphs Novelle „Agnes" har omtrent samme Æmne
som „Knut Tandberg"; og i det Brev, hvormed til Slut Hustruen
af egen Drift giver sin Mand fri, have aabenbart begge Forfattere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
