- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
623

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. V. Vedel: Literatur-Oversigt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mylrer af Figurer, som han ikke har Taalmodighed til at følge
nærmere, heller ej saa meget lader fremstille sig selv i nogle be-
tegnende Særtræk, men som han giver hver sit meget træffende
Skudsmaal: f. Eks. „Jaguaren“, Kandidat Nærøe, Etatsraad Bryn-
julfsen — med sin liden Sans for Realiteter, men des større „for
Nips, Konvoluter, Lak, Signeter og Skrivefejl“, — han som har
„frivoliseret Romantiken“ for Ulf, — og især de to Mænd, som
komme ind og sætte sig i en Sofa for sig selv hin første Aften
paa Kafeen, og hvis Profiler siden kun skimtes nu og da; de ere
tegnede med en saa nobel Finforstaaelse, en saa næsten entu-
siastisk Respekt, at Læseren uvilkaarlig ser den Buket, der lægges
dem for Fode i Bogen, kastet udover „Lamperækken“, ud i Livet
til dem, den er adresseret til.

Og Bogens Rigdom, dens urolige Mylr af Personer, dens skif-
tende Scener, dens Mangfoldighed af Tonarter hører med til selve
dens inderste Idé. Ti det er en Bog skreven om Livets Uende-
lighed, Uudtømmelighed.

Positivismens, Naturalismens Tid synes at være forbi. Efterat i
en Menneskealder „Videnskaben“ har proklameret, at den kunde for-
klare Livet udaf simple og faa „Naturlove“, at den kunde klemme
Tilværelsen ind i et Par snævre, fattige Formler; efter at Roman-
skriveren som „docteur ès Sciences sociales et humaines“ har redu-
ceret Mennesket ved „Analyse* til to-tre Drifter med et Fernis af
Aandsdannelse eller blot Konveniens over, og har konstrueret Livet
som det gennemsigtige Produkt af Interessernes og Milieuets Sam-
menspil; — saa vaagner Menneskeaanden nu op af sit letfærdige
Hovmods Drøm, og ser atter Livet og Sjælen i deres uudgrunde-
lige Vidunderlighed.

Dette er da Bogens Trolddom. Fra det flade Formiddagslys
træde vi ind i en gotisk Kirke; fra dyrket Markland ind i Ur-
skovens mystiske Yppighed, hvor Himlen kun skimtes gennem et
Næt af Lianer og Grene. Kredse og Personer, Familier og Be-
kendtskaber slynge sig sammen; og i Stedet for det enkelte ens-
artede Milieu, hvori for Naturalisten Mennesket vokser op uad-
skillelig derfra som en Plante, se vi Gerhards Liv flakke om mellem
Etatsraadskredsen, Ungdommens politiske og kunstneriske Venne-
kreds, Ediths „Elysiums“ Verden, Ulf Brynjulfsens, — bestemt ved
allehaande Indflydelser, udsat for alle mulige Paavirkninger.
Hvad styrer hans Livs Bane herimellem? Er det frit Valg efter
Personlighedens Vilje — som den franske Klassiks Livssyn lærte;

Tilskueren. 18M. 4*2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free