- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
634

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Af Præsten C. L. Strøms „Ungdoms-Minder“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saadan Krallike kunde man jo bære bort paa sin Ryg, og da det
blev til Væddemaal, virkelig kastede den som en Visk op paa sin
brede Skulder og bar den bort med Benene i Vejret under al-
mindelig Jubel.

Børnene, saaledes som de viste sig, naar man kom igennem
Landsbyerne, gave derimod et meget sørgeligt Skue: Der stode
de voksne Drenge gabende med Hænderne i Lommen og tykke
uldne Huer paa Hovedet, uden Liv eller Bevægelse. De syntes
hverken at kunne se eller høre. Man saa endog voksne Pattebørn
i gule Klokker, som selv kunde kræve Patten eller tiltrodse sig
den, naar den ikke godvilligt blev dem givet. Forunderligt nok,
at der af saadanne Skiftinger kunde blive temmelig flinke
voksne Folk.

Og dog var dette Tilfældet med de Karle og Piger, der
tjænte i min Faders Gaard. De havde iblandt andet alle den
Egenskab, at kunne fortælle Æ ven tyr, og det i saadan Mængde,
at de hver Aften, naar vi Børn samledes om dem i Borgestuen,
kunde opvarte med nye, og saa levende, at jeg aldrig uden største
Angest forlod Borgestuen og indtil langt ud i den modnere Alder
har beholdt en grænseløs Frygt for Spøgeri. De kunde ligeledes
fremsige en stor Mængde Ramser, bestaaende rigtignok for det
meste af danske Ord, men saa usammenhængende og meningsløse,
at det vilde forundre mig, hvorledes det var muligt for dem at
huske dem, hvis jeg ikke senere som Lærer havde erfaret, at del
eneste, som Bønderbørn med Lethed huske af Lærebogen, er Op-
regningen af de store og smaa Profeter o. a. desl. I Grunden var
det jo ogsaa kun et Sidestykke til hvad jeg selv tilligemed mine
Kammerater hver Dag som Barn anvendte ved Lege, hvor der
skulde gøres et Valg, f. Eks. til at gaa Blindebuk, hvor det da
hver Gang lød: „Ulen dulen dof, fingel fangel fof, foffer alle, mærke
pande, e, be, ba, bof“ eller: „Ennekr, Bennekr, sukke de mi“ o. s. v.

En Gang fik jeg Lov til at tage med Gaardskarlen til Jule-
stue i en nærliggende Landsby. Her var alt Lystighed og Glæde.
Dans erindrer jeg ikke at jeg saa noget til; men der bleve udførte
forskellige Julelege, hvoraf jeg dog kun husker nogle faa. En
kaldtes „Barberen og Bonden": En ung rask Karl agerede Barber
og indbød en anden enfoldig Karl paa gebrokken Tysk til at
sætte sig paa en Stol. Han blev nu sæbet ind med Svinefedt og
Kønrøg og dette igen skrabet af med en Træpind, men, til hans
store Fortrydelse, smurt ham ind i Munden lige saa hurtigt, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free