- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
639

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Af Præsten C. L. Strøms „Ungdoms-Minder“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mæssige Herlighed, som her aabenbarede sig i de høje stejle
Bjærgaase med tætte Skove, hvori man endog kunde tænke sig
Ulve og Bjørne, og i de dybe Dale og Afgrunde nedenunder, hvori
rivende Strømme, ofte med stolte Vandfald, styrtede ned. Alt var
i den mest grandiose Stil og holdt mig derfor i en vedvarende
Henrykkelse. Skøndt Vejen ofte var farlig, naar den gik langs
med stejle Vægge paa den ene og dybe Afgrunde paa den anden
Side, dobbelt farligt formedelst de halvvilde Hestes Luner og det
yderst mangelfulde Ridetøj, og skøndt jeg ved at ride saa godt som
Nat og Dag i ét Træk tilsidst blev saa træt, at jeg maatte vænne
mig til at tage et og andet Blund under Ridtet, kunde jeg dog
aldrig blive mæt af disse storartede Omgivelser. Selv Fillefjæld,
over hvis nøgne Top vi skrede, havde noget opløftende ved
Kontrasten med den rige Vegetation. Den nøgne Sten, der i det
højeste afvekslede med Mosegrund og den ligesom helt uddøde
Natur, der ikke fremviste et eneste levende Dyr eller en eneste
grøn Kvist, havde ogsaa sine Tillokkelser, om ikke ved andet saa
dog ved en og anden rislende Elv, der som det eneste omkring
os, der havde Lighed med Liv, syntes at tilbyde Fantasien nogen
Erstatning for Savnet af det egentlige Liv. Vi havde jo desuden
ogsaa Mennesker omkring os, og det vakre Mennesker. De raske
Skydsgutters Tiltale: „Er det dig, som skal ha’ Skyds du?“ og
øvrige Samtaler, saa vidt vi formaaede at forstaa dem, gjorde et
velgørende Indtryk ved den Frihedsfølelse og Kraft, de lagde for
Dagen, og da vi i Guldbrandsdalen aflagde Besøg hos nogle
Familier, til hvem vi vare anbefalede, bleve vi ikke mindre be-
hageligt overraskede ved den Velvillighed og Gæstfrihed, hvormed vi
paa hvert Sted bleve modtagne. Jo mere vi nærmede os til
Kristiania desto mere forsvandt den raa Natur; men det grandiose
ophørte ikke med den større Kultur. Det virkede ogsaa lige saa
imponerende, kun paa en anden Maade.

Jeg holdt den Gang ikke Dagbog paa Rejsen og kan derfor
ikke detaillere hvad jeg oplevede i Kristiania [det var i 1847,
Strøm nedskrev sine Erindringer]; men Totalindtrykket af mit
Ophold der er forblevet usvækket og lyder paa lutter Behagelighed.
En saadan Gæstfrihed, som den vi der nøde, overgik alle vore
Forestillinger hjemme fra; men jeg maa da ogsaa tilstaa, at vi
aldrig i Danmark havde haft Lejlighed til at bringe Adressebrev
til saa fortrinlige Mænd, som de, vi her lærte at kende. Den for-

Tilskueren. 1881. 43

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0649.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free