- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
702

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Johannes Jørgensen: Charles Baudelaire

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Charles Baudelaire.

i.

Det var i Efteraaret 1888.

Jeg havde intet fast Arbejde at give mig af med og levede
mit Liv nogenlunde efter Lune. Det var i hin Tid en Vane hos
mig at sidde oppe for at læse eller skrive til langt ud paa Natten
og derefter — Klokken henad to, tre — at gaa ud.

Disse natlige Vandringer endte som Regel hos en Ven af
mig, der ligesom jeg boede i en af Frederiksbergs Villaer og lige-
som jeg yndede at vie sine Nætter til Læsning og sine Dage til
Søvn. En sagte Fløjten bragte ham i Reglen til Vinduerne —
han kastede da Gadedørsnøglen ned, og jeg lukkede mig ind.

Oppe i hans store Trefags-Værelse tilbragte jeg derpaa en
Times Tid eller to, strakt paa en Chaiselongue i et Hjørne af
Stuen med et Par Tæpper over mig. Imens gik min Ven op og
ned ad Gulvet, slobrokklædt, ivrigt rygende en Cigar eller helst
en lang Pibe. Snart standsede han og greb fra Skrivebordet, hvor
den høje Lampe lyste ned over en Forvirring af Papirer, et nys
beskrevet Blad og læste nogle af de koncise Vers, hvis anstrængte
Sammensvejsning optog store Strækninger af hans ret rundelig
tilmaalte Tid. Snart ledte han et forlæst Bind frem af den uor-
dentlige Dynge Bøger og Aviser, der dækkede Bordet i .Stuens
Mjjdte, og foredrog i vuggende Recitativ Stanzer af „Beppo“ eller
Sange af Bums.

En Nat fandt jeg ham dybt nedsænket i en Bog med gult
fransk Omslag. Og næppe var jeg kommen paa min Plads i
Chaiselonguen, før min Ven under Udbrud af høj Begejstring
og slaaende Takt til Versets Fald med sin løftede højre Haand
foredrog mig følgende Linjer:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0712.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free