Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Johannes Jørgensen: Charles Baudelaire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O lins d’automne, hivers, printemps, trempés de boue,
Endormeuses saisons! je vous aime et vous loue
D’envelopper ainsi mon coeur et mon cerveau
D’un lincenl vaporeux et d’nn v agne tombeau.
Dans cette grande plaine ou 1’autan froid se joue,
Ou par les longues nuits la girouette s’enroue,
Mon åme mieux qu’au temps du tiéde renouveau
Ouvrira largement ses ailes de corbeau.
Rien n’est plus doux au coeur plein de choses funébres,
Et sur qui dés longternps descendent les frimas,
O blafardes saisons, reines de nos climats,
Que 1’aspect permanent de vos påles tenébres,
— Si ce n’est, par un soir sans lune, deux å deux,
D’endormir la douleur sur un lit hasardeux.
Disse Vers virkede paa mig som Heine seks Aar før havde
virket. Jeg foroam gennem hele mit Væsen den sagte Gysen af
Tilfredsstillelse, som overfalder en ved Opdagelsen af, at man ikke
er helt alene i Tilværelsen, men at der etsteds i Verden findes
et Hjærte, som banker i Takt med ens egen Puls.
Da min Ven tav og forventningsfuldt saa op — selv be-
taget for at se min Betagelse — spurgte jeg blot om hin Frem-
medes Navn.
Det var Charles Baudelaire. II.
II.
Man husker fra tredje Afsnit af Shelleys Sensitive plant
Skildringen af den forfaldne Have. Gustne eller sorteblaa Svampe
— hedder det — fyldte Stedet med uhyggelig Vækst, Meldug
steg op af den vaade Jord som lavt liggende Taage, af de blege
Paddehatte faldt Kødet, Stump for Stump, til den nøgne Stilk
stak i Vejret som en Stejlestage, paa hvis Spids Pjalter af et for-
raadnet Legem endnu flagrer i Vinden.
Baudelaires Poesi minder om denne Have. De Digte, som
er spiret af denne Menneskesjæl, er les Fleurs du Mal. Disse
Vers breder sig som Paddehatte og Svampe, blege og usunde i
Kødet, eddergule, irgrønne, brandrøde, blodrøde eller dunkelt vio-
lette som et raaddent Lig. Det er en Vegetation fra Sjælens
Sumpegne — en Plantevækst med mørke Farver og styg Stank.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
