- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
709

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Johannes Jørgensen: Charles Baudelaire

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Dit Legems Duft fører mig til yndige Himmelstrøg; jeg
ser en Havn, fuld af Sejl og Master, hvor Tamarinteduften fylder
mine Næseboer og blander sig i min Sjæl med Matrosernes
Sang“.

Atter er det Tropernes hede Siesta-Fred, som dukker op
for Digterens Sjæl, naar han en Aften i sin Elskedes Alkove ind-
suger Duften af hendes Lokker.

„Det smægtende Asien og det brændende Afrika, en hel
fjæm, afsides, næsten død, Verden lever i dine Dybder, du
duftende Skov ...

„I sorteblaa Lokker, I gengiver den uhyre Himmels mørke
Blaa; ved Bredden af Eders snoede Fletninger beruser jeg mig i
den blandede Duft af Kokosolje, Moskus og Tjære.

„Længe! bestandig! skal min Haand strø Rubiner, Perler
og Safirer i dit tunge Haar, for at du aldrig skal være døv for
mit Begær. Ti er du ikke den Oase, hvor jeg drømmer ...“

Den sidste Linje i dette Digt angiver den Baudelaireske
Erotiks inderste Væsen. Og inden man har vendt mange Blade i
„Fleurs du Mal* finder man den samme Tanke i nye Ord:

„Jeg foretrækker din Mund for Opium, og dine Øjne er
den Cisterne, hvoraf min Lede drikker.*

Og endnu en Gang:

„Lad mit Hjærte beruse sig i Løgn, lad min Sjæl dukke
ned i dine Øjne som i en skøn Drøm og blunde længe i dine
Bryns Skygge.*

Om denne Elskov, der er en stille Beruselse, lægger Baude-
laire som en Ramme Interiører af en ejendommelig tungsindig og
søvndyssende Monotoni. Et Sted er Scenen skildret i Vers
som disse:

„Des meubles luisants
Polis par les ans
Décoreraient notre chambre;

Les plus rares fleurs

Mélant leurs odeurs

Aux vagues senteurs d’ambre,

Les riches plafonds,

Les miroirs profonds,

La splendeur orientale,

Tout y parlerait
A l’åme en secret
Sa douce langue natale.*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0719.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free