Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Johannes Jørgensen: Charles Baudelaire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Poeten kender nemlig langt højere og renere Nydelser end
dem, der købes paa Apoteket. Det hedder herom i Digtet Re-
eueillement:
„Vær stille, min Smærte, se Aftenen kommer. Den indhyller
Byen i Mørke, bringer én Sorg og en anden Slummer.
„Medens de Dødelige gaar til dumme Fester, drevne af deres
ubarmhjærtige Higen efter Glæde, og kun finder Nag og Anger,
saa kom hid til mig, min Smærte.
„Lad os sidde langt borte fra dem. De døde Aar i deres
falmede Kjoler ser ned fra Himlens Balkon; smilende Vemod op-
stiger fra Vandene; Solen sygner hen og slumrer ind; og hør
Nattens Fodtrin langs Horisontens Rand som Lyden af et Lig-
lagens Slæben “.
Her tier al vild Lidenskab, og kun en rolig Melankoli taler
sit stille og resignerede Sprog. Der er en Stemning over disse
Linjer som den i Shelleys Digt:
Come, be happy, sit near me
shadow-vested misery . . .
Et af Prosadigtene hos Baudelaire gentager og uddyber
yderligere denne Stemning.
„Hvor du er blid og øm, o Tusmørke! Nedknuget af den
sejerrige Nat gløder et svagt Rosenskær langs Horisonten, og mod
dette Solfaldsrøde tegner de første tændte Lygter sig med et tykt,
uigennemsigtigt Rødt. Fra Østens Dybder drager usynlige Hænder
tunge Tæpper ud over Himlen — alt frembyder et Billede af de
sammensatte Følelser, der brydes i Menneskehjærtet i Livets høj-
tidelige Øjeblikke.
„Jeg tænker paa en Danserindes Kjole, hvor et skinnende
Skørt skimtes under et sart og gennemsigtigt Flor som den skønne
Forgangenhed straaler bag den mørke Nutid. Og alle de tændte
Lys, hvormed Nattens Sørgedragt er oversaaet, er som Danserindens
Pailletter af Guld og Sølv“.
En ung dansk Poet har sikkert haft disse skønne Linjer i
Minde, da han i et større Digt skrev følgende Vers om Tus-
mørket:
„Nu stilner Byens Trolddans, nu slukner Støj og Gas
Tusmørkefeen styrter blind og splitter
sit Flagreslor, sit Perlebaands-Brus af luftigt Glas.
afsindig nøgen strakt blandt sine Flitter*.
■fc>*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
