- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
719

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Johannes Jørgensen: Charles Baudelaire

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

umuligt indenfor en Afhandlings Ranune at oversætte alle de dejlige
Drømmerier, hvori den franske Digter giver sin Længsel mod det
Uendelige Luft; derfor endnu blot dette ene, paa Fransk saa
skønne Poem:

„Solen overvælder Byen med sit lodrette, frygtelige Lys.
Sandet blænder, og Havet skinner. Alt slumrer en Slummer, der
halvt er en Hendøen — en Slummer, hvori den sovende nyder
Tilintetgørelsens Vellyst.

„Men Dorothea vandrer ned ad den øde Gade, stærk og
stolt som Solen selv; hun er det eneste levende Væsen, som ses
under Himlen; mod Lyset tegner hun sig som en sort Plet.

„Hun skrider frem, vuggende del smækre Liv i de brede
Hofter. Hendes lysrosa Silkekjole sidder tæt til hendes mørke
Hud og strammer som støbt om hendes lange Liv, svaje Ryg og
spidse Barm.

„Gennem hendes røde Parasol siver Solskinnet og kaster et
blodigt Pudder over hendes mørke Ansigt.

„Vægten af hendes svære, blaa Haar tynger hendes fine
Hoved bagover, saa hendes Mine synes triumferende og lad. Tunge
Berlokker dingler ved hendes smaa Øren.

„Fra Tid til anden løfter Havbrisen hendes Skørt og viser
hendes blanke, pragtfulde Ben, og hendes Fod, der ligner Marmor-
gudindernes i Europas Musæer, præn ter sin Form i det fine
Sand ....

„Saaledes skrider hun frem, lykkelig ved at leve, smilende
med et lyst Smil, som om hun langt borte i det fjærne Rum saa
et stort Spejl, der genspejlede hendes Skønhed*.

Til dette Drømmeland er det, Baudelaire atter og atter
vender tilbage. Han tegner Gang efter Gang disse mørktfarvede
Kvinder, hvis Øjne er sorte som deres Hud — disse Byer, hvor
Plataner suser over Torve-Boder, paa hvis Fjæle Ananas og
Dadler ligger til Salg — disse lette Værelser af Rør og Papir,
hvis Gulve er dækkede med Maatter, hvis Vægge er prydede med
Blomster, og hvis Bohave er et Par Tæpper, en Vandkrukke og
en Gryde, hvori der, henne i et Hjørne, koger en Ragout af
Krabber med Ris og Safran.

Hans Drøm er at bo i et saadant lille, fintbygget Hus af vel-
lugtende Træ ved Bredden af Havet. Rundt om skulde vokse sært
formede Træer med lysende Løv. I Luften en berusende og ube-
stemmelig Vellugt — og Huset fyldt af Moskusparfum og Rosenduft.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0729.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free