Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Johannes Jørgensen: Charles Baudelaire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyset skulde sive rosenrødt ind gennem fine Persienner, og Værel-
serne møbleres i portugisisk Rokokkostil, med Møbler af tungt,
mørkt Træ. Udenfor skulde høres Fuglenes solberusede Kvidren
og smaa Negerinders Pludren, og langt borte skulde et Par Maste-
toppe vise sig over Løvet, vuggede af den nære Bugts Bølger.
(Poémes en prose, XXIV.).
I Skildringen af denne fine, rent intellektuelle Beruselses
Drømmesyner anvender Baudelaire alle sin poetiske Palets mest
bedaarende Farver. Som paa en himmelblaa Grund staar disse
uvirkelige Landskaber, malede med Solnedgangens Skær og lette
som Solnedgangens Skyer. Baudelaire, hvis Farveskala ofte kun
synes at rumme det Dystre og Makabre, det sygeligt Blege eller det
unaturligt ophidsede Røde, Dødens, Sygdommens, Elskovens og
Blodets Farver — Baudelaire aabenbarer sig her som en Maler,
hvis Lyst er den sarteste Lød, de fineste Farver, det skæreste
Rosa, det spædeste Grønne, det mest angeliske Himmelblaa.
Men ogsaa denne Rus i Drømmen har sin Opvaagnen.
Ogsaa denne nervøse Betagethed følges af en nervøs Slappelse.
Naar Drømmen er forbi, vaagner Poeten op til den uhygge-
lige Virkelighed. Om sig ser han i Stedet for det luftige og smag-
fulde Værelse, hvorom han fablede, sit eget Kammer med de støvede,
slidte Møbler, Kaminen, hvis Ild er gaaet ud, Vinduerne, hvor
Regnen har furet sine Spor i Smudset, Bordet med de ufærdige
Manuskripter.
Atter lever han under Tidens Herredømme. Den styrter
sig over ham med sit Følge af Minder og Savn, af Frygt og Æng-
stelse, af Vredesudbrud, Ærgrelser, Mareridt og Nerveanfald. Fra
Urets travle Pendul springer Sekund paa Sekund frem, og hvert
af dem siger: „Jeg er Livet, det uudholdelige og uforsonlige Liv1-.
(Poémes en prose. V.).
Saa er da Kredsløbet fuldendt. Fra Livsleden udgik Baude-
laires Digtning — til Livsleden vender den tilbage. Forgæves har
denne Sjæl, som brænder efter Uendeligheden, søgt Nydelse her
paa Jorden. Han har ledt om Beruselse i Kærlighed og om
Glemsel i Vellysten; han har druknet sig i Vinrus og Opiums-
narkose; han har bygget sin Sjæl et Palads af Drømme og skabt
sin Længsel et Æventyrland til Paradis. Men efter hvert Orgie er
der kommen en ædru Morgen, efter hver udskejende Nat en trist
og slap Dag; og Virkeligheden har med sin kolde Mund nedpustet
hans Fantasislot og bortvejret hans Paradis som Skyer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
