Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Kaptajn P. F. Rist: Kvartalsdrankeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saadan gik Livet for dem. —
En Vinterdag, da Sundet, saa vidt Øjet kunde naa, var
dækket af drivende Is og Havnen var usædvanlig fuld af Skibe,
som trætte af Kampen imod Storm og Sne var tyet ind i det
stille Fristed, kom en stor engelsk Damper sydfra med Stykgods,
for at forny sin Beholdning af Kul.
Det var stille Vejr, og Sundet truede med at lægge til. Det
hastede med at blive færdig og atter komme af Sted, ud i det
aabne Hav, hvor der var frit Rum for det store Jærndyr til at
svømme lyem med sit kostbare Bytte.
Jørgen Teglbrænder havde lovet Konsulen, at Kullene
skulde være om Bord i seks Timer imod Ekstrabetaling. Det var
en Dagløn paa ikke mindre end ni Kroner at tjæne pr. Mand;
ti naar der endelig var nogen Fortjæneste for Kuldragerne, var
denne ikke ringe. Til Gengæld maatte de jo saa i Almindelighed
suge paa Lappen i mange Dage. I den forløbne Uge havde de
dog haft fuldt op at gøre Dag og Nat. Nu var det Lørdag,
Lønningsdag, den engelske Damper kronede Værket og der blev
„hængt i“, som det hedder.
Der var Tummel i Havnen, Travlhed og Liv. Damperen
slap sin Damp med en væsende Brølen, Gangspillene larmede
klirrende og hakkende for pludselig at stoppe op og saa atter at
tage fat, Kullene ramlede ned i Kurvene og de svære Karle løb
med tunge Skridt hen over de sorte Bjælker fra Kulpladsen til
Skibet med den ene tunge Dragt efter den anden, som de saa
drønende lod styrte ned i Skibets Last.
Da Tusmørket kom, og da Kirkeklokkerne ringede Solned-
gang, stod Skibet atter til Søs.
Bedækkede med Kulstøv, sorte og sværtede, saa det hvide
i Øjnene lyste i de svedige Ansigter, udasede af Ugens Slid, slappe
i Lemmerne af Mangel paa Drik, — der havde ikke været Tid til
at drikke, — samlede Kulsjoverne sig paa Knejpen, for at faa
deres Løn, som Jørgen var henne paa Kontoret for at hente.
Det var gammel Skik i Lauget, at Lønningen blev udbetalt
paa Værtshuset, en Uskik, som ledte til Svir og Drik, og som gik
svært ud over den rigelige Fortjæneste. Men den, der ikke mødte
paa Værtshuset for at faa sin Lønning, men ønskede at modtage
sin Part paa selve Kontoret eller udenfor Værtshuset, maatte
bøde „2 Mark“ til Lauget. Nej, saa hellere være med til at
drikke de Par Skilling op med de andre!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
