- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
741

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Kaptajn P. F. Rist: Kvartalsdrankeren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nu sad de henne hos Værtshusholderen, „Mads i Møget*,
kaldte de ham, fordi Huset laa imellem Kulpladseme, indenfor en
aldrig udtørret, lille sort Sump, dannet af Sne og Regn og Kul-
støv. Hver Mand følte sig, trods Trætheden, svært oplagt. Det
var store Penge, de skulde have, de følte allerede de kolde Kroner
kilde dem i Næven, og de stærke Drikke brænde i Maven. I
Morgen var det Søndag, Isen laa og skruede derude, der kunde
ikke ventes flere Skibe igennem, Aftenen lovede svær Gemytlighed
og saa kunde jo Rusen soves ud i Dynerne i Morgen til langt ud
paa Dagen.

Saa kom Jørgen Teglbrænder med Pengeposen og hver
Mand fik sit.

Længe blinkede Lysene ud fra den lille Rønne og spejlede
sig i den sorte Vandpyt. Sang og Brøl lød ud over Havnen: —
Kulsjoverne drak Champagne i Nat.

Ud paa Natten skimtedes af og til nogle Kvindeskikkelser,
som stille nærmede sig Huset og søgte at kigge ind ad Vinduet
under de nedrullede Gardiner; saa listede de af igen, hjem igen,
langs det mørke Bolværk, hvor Skib laa ved Skib, og hvor alt
var ganske roligt og stille, — kun en svag Susen sang i Master
og Takkel, og de drivende Isflager skurede derude imod Bro-
hovederne og Stranden, hist og her saas et rødligt Lygtelys og
ovre fra en lille Skude spillede Nattevagten paa en melankolsk
Harmonika: „O, farvel du kære gamle Danmark, — o farvel du

mit Fædreneland*.

Jørgen Teglbrænder var skrækkelig fuld, da han den Nat
kom hjem til sit lille pæne Hus. Hans Kone sad endnu ved
Lampen og syede Vimpler, hun tjænte en Smule ved den Be-
skæftigelse.

Da han kom ind i Stuen blev han staaende og lænede sig
til Dørstolpen. Som sædvanlig havde han Hatten ned i Nakken,
Øjnene var blodskudte, og han tyggede langsomt paa en fugtig
Cigarstump.

„Hvad Fanden i hede Helvede sidder du dér efter,* spurgte
han, »er det for at gøre Vrøvl, — gøre Vrøvl, hvad beha’er —
som du plejer van?*

„Jeg passer mit Arbejde,* svarede hun.

„Passer dit Arbejde, naa saa du passer dit Arbejde. Skal
det kanske være en Finte til andre, at de ikke passer deres
Arbejde, hvad beha’er?*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0751.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free