Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Professor Jul. Lange: Hollandsk Malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nævner. Det forholder sig til de tidligere Fremstillinger af Grav-
lægningen omtrent som Leonardo da Vincis Nadvere forholder sig
til de ældre Nadverbilleder. I Henseende til dramatisk, aktuelt
Liv er her noget aldeles nyt, et overordentligt Fremskridt; men
idet Sjælelivets Bølger rejse sig, og Opmærksomheden ledes hen
paa deres indbyrdes Brydning, svinder selvfølgelig i samme Grad
hint Indtryk af det stille Vand med den dybe Grund, som er saa
ejendommeligt for den ældre nederlandske Kunst. Dog have
Karaktererne i Massys’s Billede lige saa lidt som i Leonardo’s tabt
noget af deres Lødighed og Indholdsværd; det kom først efter-
haanden som al Bestræbelse mere og mere gik ud paa at pointere
det øjeblikkelige i Sjælelivet. Forf. berømmer i de stærkeste
Udtryk Geertgen van S. Jans’s Kristuslig paa hans Gravlægning
i Wien i Sammenligning med andre Maleres Billeder af den døde
Frelsers Skikkelse. Skulde dog ikke Qu. Massys’s Kristuslig —
jeg mener naturligvis ikke det i Munchen, men det paa Grav-
lægningen i Antwerpen — fortjæne at nævnes i denne Sammen-
hæng? Jeg forsikrer, at det er et Mesterstykke af Malerkunst:
endnu middelalderligt og antihumanistisk i hele sin Karakter, men
i alle Enkeltheder beaandet af den fineste Naturfølelse og Skønheds-
sans. Holbeins Kristuslig i Basel, der er et Ungdomsværk af
Mesteren, forekommer mig ikke ganske at fortjæne sit store Ry
eller de Indrømmelser, som ogsaa Forfatteren gør det.
S. 183 ff. omtaler Forf. den bekendte, af Rascynski først
refererede Dialog, der er affattet 1549 af Francesco d’Ollanda, en
Kunstner, som arbejdede i det portugisiske Hofs Tjæneste og
12 Aar tidligere havde besøgt Italien, hvor han ogsaa havde lært
Michelangelo Buonarroti at kende. Hans Dialog er et meget
smukt og aandfuldt Arbejde, der indeholder interessante Syn paa
Forholdet mellem italiensk og nordeuropæisk og italiensk og antik
Kunst. At man lægger Vægt paa den som æstetisk Kildeskrift
fra Renæssancens Tid, er fuldt beføjet; derimod forekommer det
mig ikke beføjet at opfatte Dialogen som et Referat fra „et
Ørevidne" af en virkelig Samtale og navnlig af Michelangelos
egne Ord — ikke mere beføjet, end om man vilde opfatte Platons
„Stat" som et Øre vidnes Referat af Ord fra Sokrates’s egen
Mund. I denne Retning tror jeg, at allerede Forfattere som
Grimm og Springer tillægge Dialogen for meget Værd; men de
tage dog noget Forbehold. Naar Karl Madsen derimod aldeles
uden Forbehold tillægger Michelangelo navnlig den Udtalelse:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
