- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
761

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Professor N. C. Frederiksen: Bemærkninger om nogle Forhold mellem de engelske og skandinaviske Folk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skandinaverne tage Del i Kolonisationen i de fleste Lande,
hvor engelsktalende Folk bosætte sig. i Syd-Afrika, Australien,
Ny Zeeland og Kanada, men dog navnlig i de Forenede Stater
og her atter i den nordlige Del af Mississippi Dalen, Landet
vest for de store Søer, det amerikanske Nordvesten. De samle
sig her forholdsvis mere end nogen anden Nationalitet og aner-
kendes her, i Verdens første Koloniland, som nogle af de bedste
Kolonister. De høre til den bedste Del af den Farmerbefolkning,
som pløje de store Prærier op og dyrke Hvede til Verdensmarkedets
Forsyning, og de blive selv i Reglen holdne Folk. De Danske ere
først i de sidste 12—13 Aar ret begyndt at komme med, og de
bedste af dem, de velhavende slesvigske Bøndersønner, ere paa
de officielle Lister til Dels opførte som Tyskere. Men Folkene
fra de fattige norske Dale vare tidligt ude, og ligeledes en Del
Svenske, til Dels ligesom mange Nordmænd fra først af Sekterere
eller endog Kommunister. Disse tidligt komne Familier ere nu næsten
alle rige, ikke blot, fordi de kom tidligt, men ogsaa fordi de aaben-
bart egnede sig vel til det koloniale Liv. Endnu gaa stadigt Nord-
mændene fra de gamle Settlements ud og optage Landet langs
Søer og Floder, hvor der endnu i de sidste Aar har været sligt
at faa. Som Regel gælder det, at det bedste Land gennem hele
det ny Vesten (en Del af Wisconsin, noget af Illinois, men navnlig
det nordlige Jowa, Minnesota, de tre Dakotaer, Dele af Nebraska,
enkelte Steder i Kansas og Kolorado, noget af Montana og Idaho
og meget af Washington, muligt ogsaa af Oregon og Kalifornien)
for en stor Del er i skandinaviske Hænder. Den officielle Sta-
tistik er ikke ganske paalidelig i sine Angivelser af Tallet af
Indbyggere, der ere af skandinavisk Herkomst; men det kan ikke
være under ll * Mili., hvad der bekræftes af mange Data, saa
som af Tallet paa Skandinaver i visse lovgivende Forsamlinger.
Alene i Minnesota regnes de at udgøre en Tredjedel af samtlige
I1/* Mili. Indvaanere og i flere tilgrænsende Landsdele et ingen-
lunde mindre Forholdstal. Naar andre i daarlige Tider opgive
deres Farme, blive Skandinaverne ved at forøge deres Ejendommes
Tal. Det er i det Hele meget deres Tarvelighed, som gør dem
til gode Nybyggere, som gør det muligt for dem at erhverve
Land og holde ud som Pionerer, som lader de store skandinav-
iske Arbejderbefolkninger i Byerne, ved Miner og i Skovegnene
trives, lægge Penge op og erhverve Ejendom. Det er en For-
nøjelse at færdes i de ældre Settlements med smukke Bygninger,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0771.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free