Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Professor N. C. Frederiksen: Bemærkninger om nogle Forhold mellem de engelske og skandinaviske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvilket Middel have vi til uopløseligt for Tid og Evighed
at vinde alle engelske Hjærter, til at knytte dem til os med de
materielle Interessers solide Baand? Svaret er: økonomisk Til-
slutning til England, Frihandel. Vi vilde derigennem blive dem
endnu kærere end de fleste af deres egne Kolonier, der jo langt
fra alle udmærke sig ved en oplyst og velvillig Handelspolitik.
Bestræbelser for økonomisk og politisk Tilslutning til Eng-
land behøve ikke at komme i Strid med Ønskerne om Sammen-
slutning mellem de nordiske Riger. Hvad enten man i denne
Henseende vil stile hen mod Toldunion, benytte Handelstraktatens
Form eller gaa mindre formelt frem, maa Midler og Maal for-
nuftigvis være gensidig Nedsættelse eller Ophævelse af Told. Det
er ogsaa betegnende, at det er den Protektionisme, der for en Stund
er herskende i Sverig, som her anses for Hovedhindringen, skøndt
man vel der en Gang burde kunne naa at gøre de indbyrdes
Fordele, der kunne naas, saa indlysende, at selv Protektionister
skulde kunne give deres Samtykke. I ethvert Tilfælde vilde imidler-
tid denne Bevægelse gaa i en saadan Retning, at den vilde
tjæne Bestræbelserne for Forbindelse ogsaa med England.
Det samme vilde være Tilfældet med Bestræbelserne for
politisk Skandinavisme, der vanskeligt kan holdes helt ude fra
Spørgsmaalet om Toldforening. Det er ikke værd i denne Sammen-
hæng at komme ind paa Betragtningen i det enkelte af, hvad der
er ønskeligt og muligt. Det turde være, at de største Hindringer
ved alle disse Forhold ligge i egen Inerti, hos Danske og Norske
særligt i deres uudslukkelige Ævne til at foretrække indbyrdes
Kævl og Strid for alt andet. Hvis den forbavsende økonomiske
Reaktion, der for nogle Aar siden viste sig i Sverig, som det nu
synes, kun har været noget forbigaaende, tør man vel endnu
haåbe, at Sverig skal genoptage sin naturlige Stilling som Leder
af Udviklingen i Norden. Naar man har færdedes vide om i
Landene og anstillet sine Sammenligninger, finder man hos faa
Folk, ved Siden af alle Nationens Fejl, saa gode politiske Egen-
skaber at bygge paa, som hos det svenske, en sund Bondestand
med gammel Vane til Frihed og Selvstyrelse, et fædrelandskærligt
Borgerskab og en Adel, som endnu arbejder, og som udmærker
sig ved en ikke almindelig Sans for økonomiske og politiske
Spørgsmaal.
For i faa Ord at betegne den hele Retning, der maa anses
for ønskelig, vil det ikke være af Vejen til Slutning at citere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
