- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
786

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. S. Schandorph: Ny italiensk Romandigtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dyret, som den affældige Gamle har næret og plejet, med Blomsten,
som den fornemme Dame har dyrket, med den Opgave (burde
være oversat ved Stil), som Arbejderens Barn har skrevet i sin
Skole, denne Udstilling er et lykkeligt Bevis paa al den Energi,
al den Kraft, ja al den Kraft ....

„Og opildnet ved sin egen Tales Strøm, svingede han

næsten beruset sin Haand i Luften–––––— og endte med at

rive Klokken paa Jorden (paa Dansk: paa Gulvet) og vælte det
tomme Glas ...“

Man kan livagtig høre Folket brøle Bravo oven paa den
Mundfuld.

Lucia og Andrea, hvem Eros’s Pil alt har rammet, flyr fra
Slottets hede Sale ned i Parkens fjæme Skygger, og deres første
Hyrdetime finder Sted ved Bredden af den badende Venus’s
Bassin. Faldet ned ad Skraaplanet kan nu ikke standses længere,
dets Hastighed tiltager med rivende Fart. Eros er stærkere end
de selv. Og nu kommer deres lønlige Kærlighedsdrama, der maa
spilles med List og Forstillelse, hvis Enkeltheder Oversætterinden,
som sagt har beskaaret. Men der er nok endda deraf i den
danske Oversættelse, og i det Drama, der nu spilles, er Andreas
Parti det bedst skrevne:

„Han var et fuldstændigt Barn i Kærlighed, uden megen
Eftertanke, uden sygelige Sofisterier, uden sanselig Forfinethed.
Han elskede Lucia og vilde, at hun skulde blive hans: det var
hans bestemte, hans faste Maal. Han saa’ denne sin Vilje for

sig, klar og ubønhørlig — —––––-Han led ikke af mystiske

Ængstelser eller Samvittighedskvaler ... Han søgte ikke hos Cate-
rina at finde indbildte Fejl, men Mangler, der gjorde det und-
skyldeligt, at han var ophørt at elske hende.–––-Kærligheden

er stærkere end alt andet. Han led derfor (bedre: Derfor led
han), fordi han ikke frit og aabenlyst kunde elske, han led for
den Retsindigheds Skyld (bedre: i Kraft af den Retsindighed), der
findes i et ærligt Hjærte — — — — Han forstod ikke disse
Hindringer; de irriterede ham fysisk som en Vogn, der spærrede
Vejen for ham. Han vilde skubbe dem til Side og beklagede sig
i Tankerne over den Skæbnens Uretfærdighed, der gjorde, at han
ikke kunde overvinde dem.“

Det ender med Andreas og Lucias Flugt, Albertos Død,
Caterinas Selvmord, og som i næsten alle Romaner er Slutningen
det svageste. Digteren maa jo af med sine Figurer; det nemmeste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0796.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free