Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. S. Schandorph: Ny italiensk Romandigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er, at han lader en af dem slaa sig ihjæl. Selvmord er det obli-
gate Punctum finale i et Utal af Romaner. En Kvinde som
Caterina føres næppe til Selvmord; efter Katastrofen vilde hun
snarere langsomt have visnet hen.
Men Bogen er vel værd at læse, og den er godt oversat.
Frøken Helene Jacobson kan godt Italiensk og skriver let og
naturlig Dansk. Det er kun Smaating, der kan indvendes mod
Oversættelsen. »Maskinmæssig* er næppe et heldigere Udtryk end
»mekanisk*, „Dipende di teu er oversat bogmæssigt: Det afhænger
af dig, — det hedder i dansk Talesprog: Det kommer an paa
dig. Det havde været rigtigere ikke at kalde den ungarske
Digter Petøfi Sander (efter den ungarske Maade at sætte Fornavnet
efter Familienavnet), men at bruge hans europæiske bekendte
Navn Alexander Petøfi. En saa romansk Ordstilling og Sætnings-
bygning som: Hvad Marchesa Leale, Baron Matteis Elskerinde
angik, (Inquanio o osv.) var hun henrykt, burde være undgaaet.
Er »Omgængelighed* ikke et bedre Ord end „Fremkommelighed*?
»Du maa sige mig, du klare rolige Dommerske* . . . Det sidste
Ord er grimt (Du, der dømmer saa klart og roligt — osv. vilde
være dansk). „Tribunal* er et overflødigt Fremmedord — il
tribunale di Santamaria hedder: Retten i S. Paa Italiensk skrives
Venus anadyomene med i, eftersom y ikke eksisterer i Sproget,
men da vi har y, og Ordet som bekendt er græsk, hvorfor da
beholde den italienske Skrivemaade? „Min søde Kærlighed* (mio
dolce amore) er ved at lyde parodisk paa Dansk.
Det er, som man ser, Smaating. Der findes ikke i hele
Bogen en eneste af de Kapitaldumheder, som mispryde en stor
Del fra Fransk oversatte Bøger.
Træffende at gengive Originalens neapolitansk farvede Stil
vilde næppe være muligt. Con forti haaber, at Matilde Seraos Stil
vil blive mindre overstrømmende og mere rolig, hendes Analyse
mindre minutiøs og mere direkte. Var jeg Matilde Serao, vilde
jeg ikke bryde mig det mindste om den ærede Kritikers Haab.
Det er aabenbart hendes Natur, som udfolder sig i hendes Stil.
Han synes ogsaa at ønske, at Forfatterinden vil bøje sit Sprog
ind under den toskanske Rigorisme. Det maa Italienerne om.
For os Udlændinge, som forstaar og elsker det skønne Sprog, er
en Lokalfarve i Stilen som Matilde Seraos, forfriskende. Det synes,
som enhver italiensk Literat gaar med en Klump af det gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
