Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. C. N. Starcke: Tvivlens Historie i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
damentale og træder frem som noget uafhjælpeligt, og en Tvivl
der rettes mod det enkelte og foreløbige, saa kan det dog ikke
altid med Bestemthed siges, hvor den ene hører op og den anden
begynder. Hvor bestemt man end kan holde de to Retninger ude
fra hinanden, vil det derfor ofte kunne have sine Vanskeligheder
at bestemme, om Tvivlen hos denne givne Person er af overvejende
den ene eller den anden Art.
Hver Gang Menneskets Usikkerhed giver sig Udslag i Retning
af det fundamentale og bestandige, mener jeg, at vi staa overfor
det Fænomen, der kaldes Skepticisme; hver Gang derimod de Tvivl
og den Usikkerhed, intet Menneskeliv bliver fri for, vender sig mod
det enkelte og forbigaaende, have vi et Fænomen, som vi passende
kunne betegne som kritisk Betænksomhed. Ved at betragte den
aandelige Udvikling, som er gennemløbet siden Renaissancen, blev
det mig paafaldende, hvorledes den menneskelige Tvivl lidt efter
lidt har forandret Retning, saa den Vending mod det fundamentale
og bestandige, der er saa fremtrædende i den første Tid, mere og
mere trænges tilbage, medens til Gengæld den kritiske Sans for
alle Spørgsmaal, der angaa den faglige Forskning, træder bestandig
skarpere frem. I min Bog om Skepticismen har jeg søgt at skildre
denne Bevægelse, og jeg har ment, den berettigede mig til den
Slutning, at den Skepsis, den Retning af Tvivlen mod det funda-
mentale og bestandige, som endnu findes, kun er en blegnende
Skygge, en Rest fra Fortiden, bestemt til at forsvinde.
Prof. Høffding har vist mig den Velvilje at gøre min Bog
til Genstand for en ret indgaaende Kritik; og han har gjort det
paa en Maade, som føjer et nyt stort Led til den Taknemligheds-
gæld, hvori jeg staar til ham, og til den Respekt, jeg nærer for
ham som den grundige og skarpsindige Forsker. Jeg har lært
meget af hans Kritik, som jeg haaber at kunne drage mig til Nytte
for Fremtiden; blandt andet har jeg lært, hvor langt jeg endnu
staar tilbage som Skribent, i Ævne til at udtrykke mig klart og
forstaaeligt. At Publikum i det hele med Lethed skulde forstaa mine
Tanker, vilde være urimeligt at antage, naar en Fagmand som Prof.
Høffding, der desuden møder med en saa stor Velvilje som den,
der aander gennem hele hans Kritik, paa afgørende Punkter ikke
rigtig har kunnet faa fat paa, hvad det var, jeg vilde hævde i
min Bog. Prof. Høffdings Kritik er selv bleven et lille Essay, der
paa en saa smuk Maade fremsætter flere af de Hovedspørgsmaal,
hvorom vi ere uenige, at jeg har troet, det kunde have almindeligere
54*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
