Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. C. N. Starcke: Tvivlens Historie i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Interesse, være mere end et blot Forsøg paa at retfærdiggøre mig
selv, at knytte nogle Bemærkninger til denne hans Kritik; alene
derfor har jeg anmodet Redaktionen om at unde mig en lille Plads,
og af den Grund skal jeg ogsaa i det følgende indskrænke mig til
at behandle Hovedpunkterne, hvor personlig fristet jeg end kunde
være til at gaa ind paa flere Enkeltheder, særlig i Professorens
Kritik af de historiske Partier af min Bog. Angaaende denne
Del af hans Kritik skal jeg indskrænke mig til følgende almindelige
Bemærkning.
Prof. Høffding betoner meget stærkt, at der hos Montaigne
Charron, Sanchez, Glanvill er en Baggrund af positive Anskuelser,
for hvilke de ved deres Skepsis vilde skaffe Plads, saa deres
Skepsis snarere bliver en Metode end et System. Læserne maa
selv dømme om, hvor vidt ikke ogsaa jeg har fremdraget denne
positive Side i de paagældende Forfatteres Tænken; hvad jeg her
mener, det kan være af Interesse at omtale, er kun den større
Vægt, som min Kritiker ønsker, der skal lægges paa den. Det er
ganske forklarligt, at naar vi se tilbage paa en svunden Tid, saa
ere vi fortrinsvis tilbøjelige til at lægge Mærke til de Spirer, som
den indeholder til det, der staar i fuld Blomst i vor egen Tid;
men man udsættes ogsaa derved let for at forskyde de rette For-
hold og gøre disse Spirer større end de virkelig vare. Hos Ra-
belais, Bacon, Descartes o. m. a. vil man kunne finde disse Spirer,
ved hvis Udfoldelse vor Tid udmærker sig, som det centrale, det,
de kæmpe for at skaffe Plads; men hos Skeptikere, som de nævnte,
er det netop det, der giver dem en særegen Stilling, at selv om
de i deres Hjærte hænge ved de samme Idealer, som hine, saa
tør de dog ikke hengive sig helt til dem, de vide ikke, om de ere
rigtig formede eller om der overhovedet fører nogen Vej til dem.
De kunne have deres Sympatier saa stærkt paa en eller anden
positiv Side, at de her levere et positivt Arbejde, men dermed er
deres Særstilling netop ikke forklaret, tvært imod er det noget, som
formindsker deres Særstilling. Ligesom Huet o. a. kunde bruge
deres Skepsis for at give den religiøse Tro Støtte, saaledes kunde
man fra en anden Side bruge den til at eftervise den gamle
Erkendemaades Uholdbarhed og derigennem give den nye en forøget
Støtte. At dette var Tilfældet med Sanchez og Glanvill, har jeg
selv fremhævet; om Montaigne og Charron kan der i denne Hen-
seende ikke være Tale, fordi de væsentlig beskæftigede sig med det
moralske Livs Problemer. Men samtidig med at Skepticismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
