Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. C. N. Starcke: Tvivlens Historie i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa led es bliver en Dialektik, hvormed gamle Fordomme angribes
— og hvis den ikke var mere, vilde den kun være Kritik —, saa
vender den sig ogsaa som et tveægget Sværd imod det nye, som
skulde træde i Stedet for det gamle, og først derved faa disse
Skeptikere deres særlige Betydning i den aandelige Udviklings-
historie, nemlig den: at mane til Betænksomhed, ikke for rask tro
Sejeren vunden og ikke nære for store Illusioner om Sejerens Frugter.
Sanchez Personlighed er noget mere end Glanvills præget af denne
Melankoli, idet næsten et fuldt Aarhundrede skiller dem fra hin-
anden; men jeg tror ikke, man faar det rette Blik for Glanvills
hele Virken, naar man udelukkende bedømmer ham ud fra hans
Scepsis scientifica eller hans Angreb paa den aristoteliske Filosofi.
Hans Angreb paa den »materialistiske Dogmatisme’, som Prof.
Høffding kalder den, förstaas først i Sammenhæng med hans
Kamp for Spøgelsestroen. Han afviser ikke blot Aristotelikernes
Kosmogonier, men ogsaa de naturvidenskabelige Verdensbilleder, der
ville gennemføre Mekanismen. Han haaber paa, at Videnskaben
en Gang skal kunne tegne Verdensbilledet, men den kan det ikke
endnu, og maaske lykkes det heller aldrig.
Dog jeg kan saa meget lettere lade dette ligge og tage mig
ad notam, at min Betragtning har pointeret ensidige Synsmaader
mere, end jeg havde tænkt mig, som Prof. Høfifding er enig med
mig i mit væsentlige Resultat, nemlig den successive Forandring af
Skepticismens Karakter. Jeg skal derfor gaa til det, som særlig
ligger mig paa Hjærte, nemlig Prof. Høfifdings Indsigelse mod. at
den »sidste skeptiske Brod* skal trækkes ud, baade paa det teo-
retiske og praktiske Forskningsomraade. Jeg vender mig da først
til det erkendelsesteoretiske.
Det vil af det foregaaende saavel som af min Bog være
klart, at hvad jeg forstaar ved at trække den sidste skeptiske Brod
ud kun er, at der efter min Mening ikke længere er nogen Grund
til at opretholde nogen Tvivl med Hensyn til det Grundlag, hvorpaa
vor Forsken hviler. Prof. Høffding gør herimod gældende, at
medens Skepticismen som Udtryk for Uro og Mistrøstning ganske
sikkert kun er et forbigaaende Fænomen, saa maa det dog fast-
holdes, at Resignation altid maa være nødvendig, fordi det overalt
drejer sig om Indordning under forudsatte faste Vilkaar; der maa
altid være noget hypotetisk i vore sidste Forudsætninger; vi kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
