Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. C. N. Starcke: Tvivlens Historie i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved en Henvisning til, at den skyldes den forholdsvis nye Tilblivelse
af vor Indsigt i disse Principer.
Det kunde ganske vist endnu den Dag i Dag gøres gældende,
at vi ikke have erfaret, at Fortiden har været underkastet Aarsags-
lovens Herredømme, og fra forskellig Side betones det ogsaa, hvor
megen Konstruktion og vilkaarlig Fortolkning fra vor Side, der maa
til, før Erfaringen former sig som aarsagsbestemt. Hvis man til-
skriver saadanne Betragtninger nogen Værdi ud over det at være
smukke Eksempler paa kritisk Skarpsindighed og vil give dem en
praktisk Betydning for vor Forsken, ja saa er det rigtigt, at man
heller ikke tør bygge paa, at Fremtiden vil være aarsagssammen-
hængende. Men vor Uvidenhed om Fremtiden vilde her endnu
kun være en Følge af vor Uvidenhed om Fortiden; det vilde ikke
dreje sig om Principspørgsmaalet: tør jeg slutte, at som Fortiden
har været, vil ogsaa Fremtiden blive? men alene om det mere
specielle: hvad har Fortiden været? Selv i hin Tid, da Troen
paa Mirakler var mest udbredt, sluttede man fra Fortid til Fremtid,
man gik netop ud fra, at da Mirakler havde fundet Sted, vilde de
ogsaa kunne finde Sted i Fremtiden; de havde, saa troede man,
erfaringsmæssigt vist sig at høre med til de Muligheder, Naturen
rummede; og den afvisende Holdning overfor Aarsagstroen, der
deraf fulgte, havde ingen Forbindelse med den moderne Skepsis.
Det eneste Spørgsmaal, der overfor denne sidste maa afgøres, er
netop dette: med hvad Ret mener man» at Fremtiden ikke behøver
at ligne Fortiden, saa der fremtidig vil kunne antages at frem-
komme Tildragelser, for hvis Mulighed der ikke findes Spor af
Støtte i den Tid, vi kende? Det er dette, jeg mener, man ikke
nok kan understrege, at Læren om Aarsagstroens hypotetiske
Natur i Virkeligheden ikke længere støtter sig paa, at denne Tro
muligvis vil vise sig at være en Illusion hvad den til Dato erfarede
Verden angaar; tvært imod: vi gaa ud fra, at denne Verden virkelig
har været aarsagssammenhængende. Den nævnte Lære gaar alene
ud paa, at ganske nye Muligheder kunne dukke op, uden at staa
i mindste Sammenhæng med den kendte Verden.
At et saadant Indfald kan forme sig i Menneskets Bevidsthed,
kunne vi meget vel forstaa; det danner sig, fordi Mennesket paa den
ene Side kender sin Afmagt overfor Naturen, han ved, at det ikke
er nok for ham at ønske, for at han skal være sikker paa Ønskets
Realisation, og paa den anden Side, fordi han i al Almindelighed
ved et flygtigt Blik paa Verden tror at se, at denne rummer flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
