- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
809

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. C. N. Starcke: Tvivlens Historie i den nyere Tid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

afholde mig fra at fordybe mig i den. Kun bemærker jeg, at den
Omstændighed, at Naturvidenskaben intet har at gøre med hvad
der foregaar i Atomernes Indre, men kun med hvad der foregaar
imellem dem, ikke berettiger til den Slutning, at ogsaa Psykologien
skulde være stillet paa samme Maade. Naturvidenskaben har at
gøre med Atomet som iagttaget Led i en Proces; Psykologien
skildrer hvad der foregaar, naar man selv er virkende Led i Pro-
cessen. Dog tror jeg, at der paa dette Punkt ikke findes anden
Uoverensstemmelse mellem min Kritiker og mig end en Menings-
forskel angaaende den heldigste Maade at udtrykke de Tanker j5aa,
som rimeligvis ere fælles for os begge.

Hvad de etiske Spørgsmaal angaar, som jeg i Slutningen
af min Bog har rejst, da træder Prof. Høffding ogsaa her op imod
mig paa en Maade, som kun kan bidrage til at skaffe forøget
Klarhed. Ingen vil læse det Par Sider, hvorpaa Prof. Høffding
udvikler sine Anskuelser om disse „de højeste Ting", uden at føle
sig grebet af den varme og humane Livsbetragtning, som maaske
mere end alt andet karakteriserer denne Mands hele Væren. For
mig som for enhver, der har haft den Lykke at mødes med
ham under noget snævrere Forhold, vil dette Indtryk af at staa
overfor en lykkelig Natur, der har fundet sit Tyngdepunkt i det
ægte menneskelige og med en mærkelig Klarhed og Ro formaar
at samle hele sin øvrige Personlighed om dette Midtpunkt, sikkert
være det, som har præget sig dybest i Erindringen; og jeg kender
ikke mange andre Steder i denne Mands Forfattervirksomhed,
hvor han har fundet et smukkere Udtryk for alt dette end i de
Par Sider, han har gjort mig den Ære at hellige mine Anskuelser
om de etiske Ting. Naar Professoren her vedkender sig at være
Skeptiker, saa betyder dette ikke, at der er den mindste Usikkerhed
i hans eget Standpunkt; han kan forstaa den hos andre, men for
ham selv staar det urokkelig fast, at Menneskets sande Lysalighed
kun er at finde i Besjælingen af saadanne ædle Følelser, som føre
det til at leve i det dybeste og rigeste Fællesskab med andre.
Han kalder sig Skeptiker, fordi han mener, at han ikke gennem
Bevis kan demonstrere et saadant Livs større Lykkeværdi. „Derom
vil — siger han — den enkelte kun kunne overbevise sig ad den
praktiske Erfarings Vej. Og Erfaring betyder her intet mindre
end en Karakterforandring. Den som hengiver sig til de sympa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0819.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free