- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
821

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Thomas Carlyle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den fast, at denne Erkendelse kun har en relativ Gyldighed.
Og derved er Braadden brudt af Materialismen, den er ikke
længer mulig som Verdensanskuelse.

Saa snart man har indset, at vor videnskabelige Erkendelse
ifølge selve sin Natur, ifølge sin ejendommelige, nødvendige Rela-
tivitet, er ude af Stand til at afsløre Tilværelsens inderste Væsen
for os, faar Religionen ligesom Alburum. For at bruge den tyske
Tænker Hermann Lotzes Udtryk, saa begynder Religionen
egentlig først for os med denne teoretisk ubevislige, men dog af
os anerkendte Følelse af en Bundethed eller Forpligtelse ved hint
uendelige Tilværelsens Indhold, hvis Sandhed vi netop ikke
kunne bevise teoretisk. Overbevisningen om den religiøse
Tros Nødvendighed og Sandhed bliver ligefrem en Beslutning, som
Karakteren maa tage’).

„Troen", siger da Carlyle, „er den sunde Akt af et

Menneskes Aand.––––En Mand lever ved at tro noget bestemt,

ikke ved at debattere og diskutere om mange Ting“. „Det er i
enhver Forstand et sandt Ord, at et Menneskes Religion er det

væsentligste ved ham.–––-Ved Religion mener jeg ikke her den

Kirkelære, som han bekender, de Trosartikler, som han vil under-
tegne og forfægte; ikke bare dette, i mange Tilfælde slet ikke

dette.–––Men det, som et Menneske praktisk tror, det, som et

Menneske praktisk lægger sig paa Hjærte og er sikkert overbevist
om med Hensyn til sit dybeste Forhold til dette mystiske Univers
og sin Pligt og Bestemmelse her, — det er i alle Tilfælde det
første for ham og skaber alt det øvrige. Det er hans Religion®.

Den religiøse Verdensopfattelse fører nu med Nødvendighed
til, at Mennesket lægger Maalestokken for Bedømmelsen af sine
Handlinger udenfor Individets rent egoistiske Sfære. Den højeste
(etiske) Værdi bliver en transcendent Tilsyneladelse for ham.
Hvad dette højere, udenfor Mennesket liggende egentlig er, lader
sig netop paa Grund af Erkendelsens Relativitet ikke sige. „Der
gives intet Navn derfor, dog ve det Hjærte, som ikke føler det: i
et saadant Hjærte er der ingen Kraft®.

Dette forpligtende noget i os er ikke „et falsk, jordisk
Skyggebillede, lavet sammen af Haab og Frygt®, men netop „et
guddommeligt Sendebud, en hellig Fører®. „Med Dumhed og god *)

*) H. Lotze: Grundtræk af Religionsfilosofien. Paa Dansk ved Edv.Lehmann.
18S6.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0831.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free