Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fordøjelse kunne vel Menneskene trodse meget1*, men aldrig vil
der dog kvæles i dem et guddommeligt Instinkt, som tvinger os
frem til Opofrelse i Stedet for til egenkærlig Nydelse.
Ud fra dette Standpunkt kommer Garlyle naturlig i Strid
med Utilitarianismen. Ifølge denne Lære beror den Modtage-
lighed for Indtryk, som bevæger os til at billige eller misbillige
bestemte Ting, udelukkende paa den umiddelbare Lyst eller Ulyst, som
vi fornemme derved. Idet nu Sjælen skrider frem til af de enkelte
Erfaringer at danne almindelige Sætninger, saa sammenfatter den
blot de Maksimer, om hvilke Erfaringen har lært, at deres Efter-
følgelse sikrer os den højeste Grad af Velvære. Alle sædelige Love
ere i Virkeligheden derfor kun Klogskabsregler, som Egoismen
har dannet, idet den søger at opretholde sig selv1).
Det maa nu indrømmes, at en saadan Tænkemaade teoretisk
ikke er til at gendrive. Kim saa meget er klart, som Lotze
træffende har paa vist, at en saadan Tydning af de moralske Bud
er vilkaarlig. Og dernæst kan den kun fastholdes ved at benægte
den Kendsgærning, at Mennesket til alle Tider lige overfor den
Handlemaade, der kun følger Egoismens Klogskabsregler, som en
Følge af en indre Erfaring har opstillet en ganske anden som
den eneste værdifulde, „nemlig en saadan, der maaske ogsaa nok
kan siges at gaa ud paa at frembringe den størst mulige Lykke*x),
men vel at mærke for andre og først derigennem for sig selv.
Disse Tanker udtrykke netop C arly les religiøs-moralske
Opfattelse. Hvad det gælder om er, at høre op „med den afsindige
Prætension paa at undersøge den store Gudsverden i sin lille
Brøkdel af en Hjæme; at vide, at den i Sandhed rummer, skønt
dybere end vi kunne lodde, en retfærdig Lov, at dens Sjæl er
Godhed, at Menneskets Pligt er at rette sig efter denne Lov
og i from Tavshed lyde den, — ikke betvivle den, men lyde den
som upaatvivlelig. Jeg paastaar, at dette er den eneste sande
Morallære, som kendes1*. Det gælder om at indse, „at Men-
nesket med sit lille Liv naar opad højt som Himlen, nedad
dybt som Helvede*.
Efter Garlyle er altsaa Forskellen mellem godt og ondt
ikke relativ, men „uendelig*. Med sand Lidenskab angriber
han Lykke- og Nyttemoralen. „Hvad er det fornemste Maal for
Mennesket hernede*, spørger han. „Muhamed har besvaret dette *)
*) Jfr. H. Lotze: Religionsfilosofi S. 91 fif.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
