Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til at udvikle1), bestod netop Skolens Betydning i den mægtige
Ensidighed, hvormed den paa dette Omraade satte Postulatet om
Individets naturlige Frihed og absolute Ret ind i Verden ved uden
videre at slaa det fast som det selvfølgeligste, ja eneste mulige
Udgangspunkt for en videnskabelig Behandling af de økonomiske
Fænomener. Den saakaldte klassiske, engelske Nationaløkonomi
med sin Forudsætning om Egoismens Almagt er ikke en Videnskab,
men Individualismens økonomiske Partilære.
Nationaløkonomien begynder oprindelig som praktiske An-
visninger, som en Slags Receptsamling for Statsmænd. Med
Adam Smith gør den det store Fremskridt at gaa over til, hvad
Gom te vilde betegne som det ^metafysiske Standpunkt, at blive
et Moralsystems teoretiske Gennemførelse paa et bestemt Samfunds-
Omraade. Men først ved i vor Tid at være indtraadt i den sidste
Fase, den positivistiske, er den naaet til at blive en Videnskab
o: en eksakt positiv Erkendelse af Samfundslivets enkelte øko-
nomisk e Fænomener og Bestemmelse af deres Aarsager.
Under dette videnskabelige Arbejde, som endnu er fuld-
stændig i sin første Begyndelse, maa man bestandig gaa ud fra,
at Samfundet er en organisk Helhed, en social og økonomisk
Organisme. Dette er imidlertid et Postulat, der maa tages som den
nødvendige Forudsætning, uden at det er den økonomiske Videnskab
som saadan muligt at begrunde det.
Just derfor maa den taale en anden Forklaring af Tingene
ved Siden af sig, en Forklaring, der vælger sit Udgangspunkt i et
mere eller mindre vilkaarligt konstrueret Helhedsbillede af dette
Samfund og derudfra søger at tyde de enkelte Fænomener i deres
indbyrdes Sammenhæng og indordne dem under visse almindelige,
ledende Synspunkter. En saadan Deduktionsvirksomhed har i og
for sig intet at gøre med den egentlige, videnskabelige Deduktion.
Denne sidste slutter nemlig ud fra givne Sandheder og fastslaaede
Sætninger eller dog sandsynlige Hypoteser, som ere vundne ved
Iagttagelsen af det virkelige Liv. Den nys omtalte aandelige
Virksomhed er imidlertid, som det let vil ses, af en hel anden
Art. Dens Tagen-Stilling til den daglige Politiks mangfoldige
økonomiske Spørgsmaal er afhængig af den enkeltes Overbevisning
og Karakter, den vil som oftest kun bero saare lidet paa hans
Viden, men næsten fuldstændig paa hans Livsanskuelse, hans
‘) Nationaløkon. Tidsskr. 1891, 4 Hæfte.
Tilskueren. 1891. 56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
