Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
subjektive Helhedsopfattelse af Samfundes Væsen, Tarv og Trang,
og denne vil naturligvis atter afhænge af hans Moralbegreber. —
En saadan Behandling af Samfundets Økonomi er det just, den
klassiske Nationaløkonomi har givet.
Ud fra G ar ly les anti-individualistiske Standpunkt1) maa
han altsaa med Nødvendighed føres til at fordømme sin Samtids
økonomiske System. Med Afsky tal«- han om denne „dismal
science", hvis Forudsætning — den økonomiske Egoisme — og
socialpolitiske Resultat — laissez faire, laissez passer — ere ham
lige modbydelige. „Der er i disse Tider et Fænomen", siger han,
„som man kunde kalde paralytisk Radikalisme. Den maaler med
statistisk Maalestok, — lodder med filosofisk-økonomisk Lod Nødens
dybe, mørke Hav, og efter at have lært os nøjagtigt, hvad det er
for et uendeligt Hav af Nød, summerer den det hele op til den
praktiske Slutning og Trøst, at der intetsomhelst kan gøres derved
af Mennesket, som simpelthen har at sidde stille og se hen til
„Tiden" og „de almindelige Love". Og derpaa tager den koldt
Afsked med os uden saa meget som at anbefale et Selvmord".
Med Styrke vender Carlyle sig imod dette Ikke-Interventions-
princip, mod denne Tro paa blinde Naturloves Magt paa det
socialøkonomiske Omraade: „Ethvert Onde ophører at være et
Onde, naar det mandigt mødes; der er da ædelt Slaghaab i Stedet
for død, passiv Elendighed; Ondet selv er blevet et Gode".
At basere hele den økonomiske Produktion, hele Samfundets
Arbejde paa den økonomiske Egoisme* *) maatte dog om muligt
i endnu højere Grad forarge Garlyle. Det maatte synes ham en
djævelsk Opfindelse at bygge Livet op paa sligt et Grundlag, ret
som om nogen i Sandhed kunde tro, at Gud kunde tjænes mere
fuldkomment ved at optage Satan i Firmaet. Hele det herskende
Samfunds- og Moral-System var for ham en Nedværdigelse at
Mennesket, der i sin Materialisme var sunket ned til Svinets Standpunkt.
„Lader os tænke os", siger han i „Latterdays Pamphlets
(Jesuitism)", „at Svinene havde naaet en højere Dannelse og vare
’) 1 „Nordisk Konversationsleksikon* (1885) hedder det om et af hans
Hovedværker, at heri „hans Verdensopfattelse og politiske System træder
tydelig frem, nemlig en afgjort Forherligelse af Individualismen*!!).
Ak ja! Oplysning er en skøn Ting.
*) Jfr. min Artikel i forrige Hæfte: „Hvad kan man vente af Næringslovs-
Kommissionen*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
