Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bievne i Stand til efter Undersøgelse og Overvejelse at udtrykke
i vort Sprog deres Opfattelse af Verden, af deres Pligter og Interesser.
Det vilde da i Sandhed kunne interessere et forstandigt Publikum
som vort og give den hensygnende Boghandel et nyt Liv. Man
er jo enig om nu til Dags, at man bør høre alle Skabningers
Stemme for at kunne give Love for dem. Man kan ikke regere
nogen uden at have hørt hans Stemme. — Svinemeningeme vilde
da i en raa Form være disse:
1) Saa vidt man ved en sund Fomuftslutning kan se, er
Verden et umaadeligt Svinetrug, bestaaende af faste og flydende
Dele, men særlig af Svineføde, som dels er til at faa fat paa, dels
ikke til at faa fat paa.
2) Det moralske Onde er Manglen paa Adgang til Svine-
føde, det moralske Gode er derimod uhindret Adgang dertil.
3) Hvad er Paradiset eller Uskyldighedstilstanden? Ifølge
visse svaghovede Svins Mening skal der i sin Tid have været en
ubegrænset Adgang til Svineføde, en fuldstændig Opfyldelse af
alle ens Ønsker, saa at Svinefantasien ikke kunde overgaa Virke-
ligheden. Denne Tilstand kaldtes Paradiset eller Guldalderen, men
alle fornuftige Svin have nu indset, at det er en Fabel, en
Umulighed.
4) Definer Svinenes Pligter! — Det er det hele Svinefolks
Bestemmelse og alle Svins Pligt, at formindske den util-
gængelige og forøge den tilgængelige Mængde af Svineføde. Al
Viden, Opfindsomhed og Anstrængelse bør rettes derpaa og derpaa
alene. Svinevidenskab, Svinebegejstring og Svineopofrelse have
kun dette ene Maal.
5) Hvem har skabt Svinene? Det vides ikke. Maaske
Svineslagteren!
6) Er der Lov og Retfærdighed i Svinefolket? Erfarne
Iagttagere mellem Svinene have bemærket, at der virkelig er en
Ting, som kaldes Retfærdighed. Unægtelig er der i det mindste
en Følelse i Svinenaturen, der kaldes Harme, Hævnlyst o. s. v.,
og naar det ene Svin tirrer det andet, bryder denne Følelse frem
paa en for den almindelige Beholdning af Grisemad mer eller
mindre ødelæggende Maade. Derfor ere Love, en forskrækkelig
Masse Love nødvendige.
7) Retfærdighed bestaar i, at enhver har sin Del af det
store Svinetrug. Men hvad förstaas saa herved? Ja, deri ligger
i Sandhed den store Vanskelighed, hvorover Svinevidenskaben for-
56*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
