Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. med. Hans Kaarsberg: „Slægtens Degeneration“ ved Kultur — og Studier i de dørbøtiske Kalmykkers Horde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retslæger og Sindssyge-Læger saavel som for almindelige dannede
Læger i det hele taget, sknlde man ikke tage i Betænkning nu
og da at bryde denne Skik: enhver læst Forfatter repræsenterer
en større eller mindre Del af det Menneskesamfund, som det er
vor Pligt at søge Kendskab til og at forstaa saa grant, som det
er enhver af os muligt.
Jeg skal her kortelig henpege paa den overordentlige
Betydning, som „Degenerations-Teorien* har og har haft
ogsaa i dette Land for Udviklingen af den pessimistiske Livs-
anskuelse, der, navnlig i Ynglingealderen, har en afgjort skæbne-
svanger Tiltrækningskraft for Sjælene. Den strænge, men
ingenlunde absolute Lov om Arveligheden i Forening med den
ganske ubeviste Teori om „Slægtens Degeneration* have Haand
i Haand erobret Højsædet i en hel Række fremragende Forfatteres,
Dramatikeres og Digteres Forestillingskreds. „Arvelighed* og
„Degeneration* ere som de fast sammenflettede Snore i de sidste
10—15 Aars literære Knut. Begge Motiver egne sig jo fortrinligt
til dramatisk Bearbejdelse. Og begge ere de tragiske. Ikke i
Aarhundreder har Tragedien levet saa højt, som den i vor Tid
lever af dette nye Bytte med dets videnskabelige Tilsnit. „Tragedien*
i Poesi og Prosa fraadsede i dette Bytte. Den slugte det uden
altid at tygge det. Den fik et Aasyn som en ildevarslende Profets i
Ørkenen. Den blev stærk, — men stundum obstiperet. Den slugte i
overvældende Lyst til Næring det harmløse „Lystspil*, som man
bittert, men for sent, vil savne. Den tragiske Digtning og en
Hovedpart af den belletristiske Produktion overhovedet har sagt
Farvel til „Muser* og „Gratier*, der vare Damer af god Familie.
„Musen* antog efterhaanden et mere og mere masculint Habitus.
Den er paa Veje til at blive en „Han*, — en spekulativ, dyster
Mellemting mellem en Præstemand, en erfaringsmættet Doktor og
en fanatisk, sofistisk Propagandist for omhyggeligt tilspidsede
„Sandheder*.
Da den i og for sig fortjænstfulde naturalistiske Retning i
Landenes Literatur havde fundet Vej til Hospitaler, Sektionsstuer
og Sindssygeasyler, gik det den, som det gaar saa mangen ung
Mediciner, der, efter overstaaet „Cantusse*, tiltræder sin Volontør-
tjæneste: Han betages af det Syn, han sér bag Hverdagslivets
Kulisser. Han, der af „Sygdom* maaske kun har iagttaget
Onkels Podagra, af Operation en nok saa frastødende Scene, da
Kusine Lotte fik sin hule Kindtand ekstraheret, — han overvældes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
