- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
859

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. med. Hans Kaarsberg: „Slægtens Degeneration“ ved Kultur — og Studier i de dørbøtiske Kalmykkers Horde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lang Pibe med et meget lille Træhoved og et Rør af en simpel,
gennemboret Træpind.

Af aandeligere Glæder har Kalmykken Sang, Dans, Musik
og Vædderidt. Hans Sprog klinger blidt, noget ensformigt. Det
har en Del Nasal- og Gutturallyd, der navnlig komme frem under
Sangen. Denne er — for et europæisk Øre — højst besynderlig
at høre. Aldeles vild vil den synes for den, der ikke forinden
har hørt andre asiatiske Stammers Sang. Man hører kun sjældent
Sang blandt Kalmykkerne, endnu sjældnere Musik, — afset fra
Præsteskabets daglige rituelle Basunen og Tuden i Gudehuset.
Denne gejstlige Musik produceres ved Hjælp af 8—10 Alen lange
Basuner af Kobberblik, Tudehorn, Konkylier, Trommer, Bækkener,
Piber og Fløjter. Den forekom mig aldeles urytmisk, fuldkommen
vild, øresønderrivende. Men, — indviede paastaa, at disse Rækker
af Lyd ere aldeles regelbundne, at de besidde den lifligste Velklang
for et kalmykkisk Øre, glæde Guder og Mennesker. — Man
være yderst forsigtig, naar man afsiger Dom over Lyd-Præstationer,
Kompositioner og Komponister, yderst objektiv, — hvad enten det
gælder en forkølet Flodhests Brølen eller en Wagnersk Opera.

Kalmykkens Dans er ulivlig. Den ligner i Gestus noget
Kasakkernes men foregaar under mindre Pladsforandring. —
Vædderidt er — næst Wodka — Kalmykkens største Adspredelse.
Det vilde dog formentligt frembyde liden Interesse for Flertallet
af Tidsskriftets Læsere, om jeg dvælede udførligere ved mine Op-
levelser som Rytter. Kalmykkens Ridt er lidenskabeligt, vildt,
modigt og brutalt. Han imponerer ved sin absolute Mangel paa
Hensyn til Dyrets Bygning og Kondition, til sin Persons Sikkerhed.
Hans Hest frygter ham. Som en Skovtrold sidder han over
dens Ryg med den haarde Ridesvøbe i sin Haand. Han strammer
Tøjlen, bruger Svøben, hidser Dyret til det yderste paa Stedet;
— saa — pludselig — udstøder han et Skrig, giver „Luft i Tøjlen*,
og det forfærdede Dyr farer bort over Steppen.

Saaledes rider Kalmykken, naar han rider for at ride.

Den Natur, der omgiver disse Medmennesker, er ensformig.
Den er just saa ensformig, som Kalmykkens Liv er det, som hans
Sang er det. Den stemmer til aandelig Hvile, til legemlig Indo-
lens, til Ligegyldighed for alt det, der ligger fjærnt, fjærnt udenfor
disse endeløse Sletter og Salt-Ørkener. Der er noget overlegent
i de kalmykkiske Vismænds Visdom: den befatter sig kun med
Folket, Guderne og Helvedesaanderne. Grundig i disse Specialiteter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0869.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free