Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. med. Hans Kaarsberg: „Slægtens Degeneration“ ved Kultur — og Studier i de dørbøtiske Kalmykkers Horde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stikkende Sol, uden et Spor af Vegetation, i kort Tid er Natur-
vejen farbar, Flodlejet lader sig passere.
Jeg skal ikke trætte mine Læsere med en mere detailleret
Skildring af disse Egnes Natur, ej heller af deres Dyreliv. I mit
redegørende, illustrerede Værk over Kalmykkerne har jeg skildret
Folket og Naturen saa udførligt og objektivt, som det har været
mig muligt. Her tillader Pladsen mig ikke at omtale mere, end
hvad jeg anser for nødvendigt at forudskikke, forinden jeg — lige saa
kortfattet — meddeler om Folkets nosologiske og fysiske Forhold.
IV.
Kloge og forsigtige Medborgere sagde mig, da jeg i April
f. A. forlod Danmark, at, selv om det virkelig lykkedes mig at
„finde Horden", — den er lige saa let at finde som en Genstand,
der ligger stille, mens man bevæger sig hen imod den, — vilde
det blive mig ganske umuligt at faa Lejlighed til at undersøge
dens Sygdomsforhold. Jeg maatte da forblive hos Folket mindst
et halvt eller helt Aar.
Da jeg ikke var saaledes udrustet, at jeg kunde forlænge
mit Studieophold efter Behag, og da jeg indsaa det berettigede i
det anførte, havde jeg intet andet at gøre, end at rejse i Tillid
til, at, naar jeg først stod, hvor jeg vilde, klarede Sagerne sig
nok paa en eller anden Maade. Jeg er da ogsaa nu villig til
fuldtud at indrømme, at mit Udbytte, specielt i nosologisk Hen-
seende, vilde have været aldeles forsvindende, saafremt jeg hverken
havde fundet Venner eller Forstaaelse i hine Egne. Min Lykke,
— „Svineheld" ville mine ærede Velyndere benævne den, — vilde
imidlertid, at jeg, efter forskellige ret spændende Omstændigheder,
en Morgen vaagnede op i selve Kalmykfyrstens Telt, bedækket af
hans Pels. og med Tilsagn om evigt Venskab.
Jeg skal ikke dvæle ved dette nye og uventede Venskab.
Jeg maa her kun fremhæve, at jeg har Najonen Garhajef
at takke for saa meget, at jeg maa tilskrive ham Æren for det
meste af min Ekskursions Udbytte i etnografisk og anden Retning.
Da jeg først var raadspurgt som Læge i den fyrstelige
Kibitka, fandt jeg rigelig Lejlighed til ved Selvsyn at iagttage
Folkets forskellige Sygdomme under min fortsatte Stepperejse:
de syge førtes til mig. Foruden de ved objektive Undersøgelser
indvundne Oplysninger interviewede jeg de universitetsdannede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
