- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
864

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. med. Hans Kaarsberg: „Slægtens Degeneration“ ved Kultur — og Studier i de dørbøtiske Kalmykkers Horde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Primær Sindssygdom er yderst sjælden. Dersom Sinds-
sygdom forekommer, kan det næppe holdes skjult. Den russiske
Steppelæge iagttog 2 Tilfælde i de sidste 2 Aar. Men disse vare
begge sekundære, opstaaede ved anden Sygdom (Apopleksi); Sinds-
sygdom sui generis har han aldrig set hos en Kalmyk. I For-
bindelse hermed bør det fremhæves, at

Selvmord er særdeles sjældent hos Steppebeboerne over-
hovedet, uhørt hos Kalmykkerne.

Af ganske særlig Interesse er Kalmykkernes Forhold til:
Tuberkulosen, Kirtelsygdommen og Blegsoten, samt til Syfilis.

Som bekendt stilles hos os Kirtelsvaghed (Skrofulose)
og Tuberkulose i nært Forhold til hinanden. De fleste moderne
Læger anse endogsaa disse Svagheder for ganske beslægtede.
Medens Skrofulosen i selve Steppen angaves at være meget
sjælden, og medens jeg selv kun fandt et eneste Tilfælde af
denne Sygdom (NB. hos et Russerbam, i en Steppeby og i den
nordlige Del af Steppen),— var Tuberkulosen meget hyppig.
Af Interesse er det, at medens Kvægtuberkulosen ifølge gamle,
praktisk erfarne Sagkyndiges Angivelse ikke forekommer blandt
Hordens Kvæg, der hele Aaret rundt gaar ude, optræder Tuber-
kulosen hos Menneskene paa ganske samme Maade, som hos os:
tilsyneladende1) lige saa hyppigt, med samme kliniske Billed og
med samme ødelæggende Forløb. En Forklaring af dette Forhold
finder jeg i det fattige Folks usle Livsvilkaar, navnlig om Vinteren.
Der vanker da smal Kost hos Kalmykken. Ofte maa han nøjes med
slet eller forraadnet Hestekød. Hans Klædedragt er utilstrækkelig,
hans Børn løbe hyppigt halvnøgne og pjaltede om i Sneen.
Brændslet er tørret eller halvtørret Gødning. Naar Storm og
Frost tvinge ham, maa han lukke Kibitken saa tæt som vel
muligt. Luften derinde bliver da forpestet af Røg og Uddunst-
ninger. At de samme nocentia ikke udvikle Skrofulose i Kalmyk-
steppen, saaledes som de vilde gøre det hos os, kan jeg ikke
forklare. Muligvis beror dette paa Klimatets Særegenhed og
gennemgaaende Tørhed.

‘) Man fordre ikke statistiske, nøjagtige Talangivelser, naar Talen er om
Iagttagelser hos Kalmykkerne. Saadanne findes nemlig ikke. Og, skøndt
en Kalmyk-Statistik er paabegyndt i 1886, vil den eksakte Videnskabe-
lighed næppe nogensinde drive det vidt med dette .Materiale*.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0874.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free