- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
865

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. med. Hans Kaarsberg: „Slægtens Degeneration“ ved Kultur — og Studier i de dørbøtiske Kalmykkers Horde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Medens Blegsoten, Klorosen, her i Norden optræder,
som den mest udbredte af alle Svagheder, som en »Folkesygdom*
af ganske eminent direkte og indirekte Betydning for hele Slægtens
Udvikling og „Fysiognomi*, angave de russiske Læger, at denne
Sygdom er sjælden i Sydrusland, meget sjælden i Kawkasien.
Hos Kalmykkerne skal den aldeles ikke forekomme.
Jeg fandt paa min Rejse kun et umiskendeligt, ukompliceret Til-
fælde hos en ung Mand, der levede under gode Vilkaar i Najonens
Tjæneste.

Da der hos Kalmykkerne findes nok af de nocentia, der i
Almindelighed anføres, som begunstigende for Udviklingen af
denne Sygdom, der dog er omtrent lige hyppig i alle vore
Samfundsklasser, ligger det nær at antage, at de klimatiske og
telluriske Forhold influere i høj Grad paa dens Hyppighed. Naar
Talen har været om Klorosens fænomenale Udbredelse hos os,
en Udbredelse uden væsentligt Hensyn til Fattigdom eller Rigdom,
Raahed eller „Overkultur*, have vi, mener jeg, hidtil begaaet den
Fejl ikke at tage vore klimatiske Forhold i Betragtning.
Det synes mig sandsynligt, at man i vore telluriske og Klimat-
forhold vil kunne finde den for alle fælles Aarsag til Syg-
dommen. Vi vide, hvilken Betydning disse Forhold have for
Udviklingen af visse andre Sygdomme, f. Eks. Koldfeberen. Den
moderne Agrikultur fordrev Koldfeberen. Saafremt det er rigtigt,
at vor Tid avler mere Klorose, end vore Forfædres, da er det jo
muligt, at forandrede telluriske og Klimatforhold kunde bære’ i
hvert Fald en Del af Skylden herfor. — Man kunde indvende
herimod: „Koldfeberen er en miasmatisk Sygdom, Klorosen en
„Blodsygdom*. De kunne ikke uden videre sammenstilles i denne
Forbindelse*. — Jeg vil hertil svare: „Hvem kender Klorosens
virkelige Patogenese? — Hvad forunderligt vilde der vel i og for
sig være i den Anskuelse, at denne gaadefulde Sygdom er af
miasmatisk Oprindelse? af bakteriogén Oprindelse? af en hvilken
som helst anden Oprindelse, end den hidtil supponerede?* —

Syfilis er meget hyppig: endemisk. Sygdommen optræder
med svære Former og et ofte meget alvorligt Forløb. Den er
Hovedsygdommen i Stepperne, — „Sygdommen*. Det er jo meget
sandsynligt, at Syfilis oftere danner en gunstig Jordbund for Tuber-
kulosen. Men særegent synes det mig, at Skrofulosen er saa
sjælden, hvor Syfilis er saa hyppig.

58*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0875.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free